1 3.32: På plads. Har fundet en bænk på perron 2. En ældre herre i slidt tweedjakke nikker til mig fra den anden side af sporet. Hans lavbenede køter bjæffer samstemmende. Hvad laver jeg her?13.35: Læser 'Rejseminder' af Sophus Claussen for tredje gang i dag. Det svinger, alt er godt. 13.39: Høje skyer trækker hen over himlen, en pludselig kulde kryber langs skinnerne. Rastløsheden breder sig. Hvad laver jeg her? 'Sand'13.41: Rekognoscering. Stationsbygningen er standard DSB-arkitektur, lavt med tværgående sorte planker og røde finerplader. Den fortsætter i et anonymt betonbyggeri med gustne genskin fra de glanende ruder. Herefter et område med postbiler og langstilkede lamper med irret knop. Dernæst en busholdeplads og betagende udsigt over by, sø og lystbådehavn. Perronen ender i en aflåst kasse med påskriften 'Sand'. Ligner Henning Mortensen13.52: Som på signal tømmes stationen for mennesker. Kun en svag susen af samfund derude. 13.53: Får øje på advarselsstriberne langs perronen, har de altid så smukke farver? Mørkeblå, dybgrønne, solskinsgule, rustrøde. Overrumplende poesi. 13.58: Pludselig summer perron 2-3 igen af liv: en vejrbidt gentleman med kikkert og sammenklappelig skammel, en nakkeløs bodybuilder på en lillebitte mountainbike, en mand, der på en prik ligner forfatteren Henning Mortensen. »Så må du have en fortsat god dag«14.00: Højtaleren skratter elektrisk, intet nyt er intet nyt. 14.04: To usædvanlig lange knægte i røde træningsdragter ankommer. De har hver sit liggeunderlag og hver et sæt indpakkede årer. De virker triste, kunne godt være tvillinger. Tre søde poptøser sværmer forgæves om dem. De skal nordpå. 14.07: En ung kvinde (solbriller) lægger højrøstede telefonbeskeder til hele sin bekendtskabskreds. De afsluttes alle på samme måde: »Så må du have en fortsat god dag. Ciao«. Billedet skal tørre mindst et minut14.09: Ikke ét nøddebrunt øje. Beklager. 14.13: Rastløs igen. 14.19: På perron 1 kan man få taget sit fotografi (fire stk. 60 kroner). På prøvebillederne ses en frisk pubertetsknægt med fregner og en sammenbidt, tyndhåret mandsperson, som kunne være hans far. Nedenunder et storsmilende par, hun med flad sommerhat. De virker regulært glade for hinanden. Billedet skal tørre mindst et minut. Obligatoriske fartplaner14.21: Ved stationens sydlige ende står der en fin lille stenskulptur med titlen 'Naturstensliv'. Den er hugget af Eigil Westergaard i Lemvig. Den er varm og blød som en babynumse. 14.24: Bevæger mig ned i den sortmalede tunnel. Der lugter forbavsende friskt, en blanding af søbrise og aftershave. Her er reklamer for banker, mobiltelefoner og shampoo ('Vask dit hårmonster ud') samt de obligatoriske gule fartplaner, som minder mig om min barndom. Våd tunsandwich14.31: Gammelsulten. Opsøger cafeteriaet i stationsbygningen. En smuk lyshåret pige (blå øjne) ekspederer. Dagens tilbud er pølsehorn (8,25 kr.). 'Der må ikke nydes øl, vin og spiritus i kiosken', står der på en fotokopieret lap hængt op i vinduet. Spiser min våde tunsandwich ved siden af en venligt udseende frue med tykke briller (grå øjne, stærkt forstørrede). Hun er klædt i hvidt fra top til tå. Narkosesygeplejerske? Anden time: Taler med mig selv14.43: Ude foran stationen står der en yngre kvinde i stumpede sommerbukser (blå øjne). Spørger hende, hvad det er for et kirkespir, man kan se nede i byen. Det er Skanderup Kirke, siger hun, den har været udsat for tyveri. Jeg spørger, om den er pæn indeni. »So-so«, siger hun. Hun virker meget oprigtig. 14.54: Tilbage på bænken. Har overset to rygsækrejsende på vej til Roskilde Festival. De har sat sig midt i et bed gule blomster, ulydigt tæt på skinnerne. De ser allerede trætte ud. 14.55: Sidder gudhjælpemig og taler med mig selv. Sym-bo-lis-me. Kragens brod, dragens brok14.59: Yndig hennafarvet hund og fedladent damemenneske i gamacher. Hun har hundekiks i en lille pose fra Salling. 15.01: 'Banelegeme', hvad er det egentlig for et ord? 15.03: 'Overgang forbudt' stod der med smukke, gammeldags jernbanetyper på kanten af perron 2. Nu er det meste af skiltet streget ud, så der står 'g forbudt'. Solen fejer guld i sig selv. Mere poesi! 15.05: Skanderborg, kragens brod, dragens brok, skrogbander, Anders B. Krog, rare kong DSB. 15.06: Læser 'Rejseminder' igen. Rim og metrik halter. Det irriterer mig. Asiatisk afmålte bevægelser15.11: En flok jyske spejderbørn gør deres entré. De pludrer lystigt, mens de SMS'er og hører musik med et halvt øre. En opløben pige (blågrønne øjne?) sætter sig demonstrativt uden for kredsen. Nu vil hun bare hjem, siger hun. 15.13: Tænker på forelskelsen, dens skandaløse småting. En håndbevægelse, et smil, øjekast over skinner. 15.17: GENNEMBRUD: Det første par brune øjne ankommer til stationen. De tilhører en ældre koreansk-udseende dame, som kommer rullende ind på perron 1 på en rød scooter af mærket Comet. Damen virker usædvanlig selvsikker, hendes bevægelser er asiatisk afmålte. Hun læner sig afventende op ad en mast, skuler mistroisk på sine hænder. Forvoven ligger godt i munden15.21: Toget mod Århus-Lindholm er forsinket »5 a 6 minutter«. 15.23: Risiko for adjektivfygning: nydelig, koket, tavs, bleg, fin, spinkel, kysk, forvoven, rastløs, æggende, trist, sød, sommerberuset, hed, stærk, ærbar, sirlig, flygtig, hjærtebeklemt. 15.24: Forvoven. Ordet ligger godt i munden. Tredje time: Claussen, din krukke!15.30: Noget må ske. Spiser min indkøbte frugtsalat. Den smager af linolie. 15.39: Væk mig, væk mig, væk mig. Her sker ikke en skid. 15.40: Man kan ikke flirte på kommando. Ting opstår i øjeblikket. Et øje og et blik. 15.44: To teenagepiger kan ikke få nok af at kramme hinanden, et midaldrende par i fornuftige sko fletter fingre foran en plakat med en nøgen fyr. En driftigt udseende herre med ølvom og (for) store solbriller omfavner en ung tøs med tandbøjle, så hendes fødder løfter sig faretruende fra jorden. Kæledyr misser veltilfreds mod solen, kåde insekter er på vingerne. 15.47: Er ved at blive kvalt i en gajol. En meningsløs sukkerfri død. Savner Per Højholts modblik16.03: Vandrer helt ned til den modsatte ende, det tager næsten to minutter. Sporet ender i en improviseret blomstermark, et væld af gule og hvide vækster med tilhørende bier. Det er kønt på en flabet måde. Nærmest claussensk. 16.06: Intens duft af honning. Rabarbergrød, kvinders parfume. 16.07: Flere gule rangler. Reseda? Ungarsk vejsennep? Poesi, poesi. 16.08: Savner Per Højholts modblik på naturen. Hans skarpsindige mistro til graner og indladende sommerfugle. 16.13: Læser 'Rejseminder' igen. Så kom dog videre, din 19-årige krukke! »Men disse Blomster fra unge Aar,/ dem sankede jeg til Dynge«. Come on. Blæsten bærer sætninger med sig16.19: Lyntoget til Aalborg er forsinket tre kvarter. Det skyldes varmen. En dværg gaber, så det runger. 16.21: Himlen næsten skyfri, en bilradio spiller jazz, som vinden hele tiden snubber af. Solskin og luftblå dage. 16.25: En lille, vissen dame (sorte øjne) står alene tilbage, da det blå tog har forladt perronen. Hun ser sig ulykkeligt omkring, roder febrilsk i sin håndtaske. 16.31: Sætninger, blæsten bærer med sig: »Kan du holde varmen, Holger?«, »Bambi, nej - Bambi, nej!«, »... nebeneinander ...«, »Tillykke mæ'ed«, »Cool nok«, »Hils mormor og Torben«, »Nej, nej, nej, det er satme løgn«, »Totalt nok«, »Ses, smukke«. Søvnig atmosfære i kupeen16.34: Overvejer at blive lidt længere. 16.40: En indvandrerfamilie med tre børn ankommer. Brune øjne over det hele. Han ligner en kommunal sagsbehandler, hun har et rødnistret tørklæde om håret. Forsøger at få øjenkontakt med den persiske prinsesse og hendes svigefulde pantelåner. De forsvinder ind i et blåt Arrivatog mod Horsens. 16.42: På tide at vende næsen hjemad, har reserveret plads. Toget ruller planmæssigt ind. Hviner som en tøs. Konduktøren har et bundt mærkelige nøgler. 16.44: Lyntoget i gang, søvnig atmosfære i kupeen. Den koreansk-udseende dame står og skumler endnu. Overvejer at vinke, da jeg ruller forbi. Afviser hånligt mit påtrængende blik. Der står hun alene tilbage.