Da Frankrig og Holland for nylig stemte nej til den nye EU-traktat, ærgrede de ildsjæle, der vil gøre EU mere ensartet, sig selvfølgelig gule og blå. Men er det overhovedet realistisk at tro, at Europa kan gøres mere harmonisk? Vel kan man slibe hjørnerne af nogle juridiske spidsfindigheder, men måske er og bliver europæere vidt forskellige mennesker fra vidt forskellige nationalstater, hvor man lever med lige så vidt forskellige livsvilkår, kulturer og tankesæt? Fransk sniksnak Det er i hvert fald den fornemmelse, man får, når man i Kiel hører romandebutanter fra ni EU-lande læse højt af deres værker. For de ligner faktisk sig selv, alle de gamle europæiske lande. Ricarda Junge fra Tyskland udkommer på det fine Fischer Verlag. Hun læser en glimrende passage om et ungt par i en seng. Hendes debutroman foregår i det forjættede USA, men handler blandt andet om tyskernes indre opgør med Anden Verdenskrig. Stephen Carrire er fra Frankrig. Hans bøger udkommer på Albin Michel-forlaget. Og bogen? Jo, mere fransk fås det vist ikke: Den er argumenterende, filosofisk og fuld af sniksnak - den hedder 'Et gammelt skænderi' - og foregår blandt bohemer i et cirkus. Virkelighedsnær prosa Man tror det jo dårligt. Skal de partout leve op til stereotyperne? Ja, det skal de åbenbart. For næste levende billede er Mona Høvring, hvis debutroman udkom i Norge lige i hælene på hendes to første digtsamlinger. Hendes bøger udgives af det tidligere så maoistiske forlag Oktober. Handlingen er noget så norsk - det er en 'blive til'-bog, der handler om en pige, der lærer at svømme af sin afdøde mor i en drøm. En poetisk stemme with a twist. I en bog på størrelse med - nå, ja, en digtsamling. Sådan som de så tit er i Norge. Fra Østrig kommer den lille kvinde Linda Stift, der udkommer på forlaget Deuticke, som stadig lever højt på, at det var dem, der i sin tid udgav Freuds 'Drømmetydning'. Stift skriver dannet og virkelighedsnær og samtidig meget moderne prosa om et søskendepar, der bor sammen i en lejlighed. Hverdagens magtspil Er der en tråd? Det kan man jo altid bare sige, at der er - og så banke dem, der faktisk bryder med forventningen, på plads. Men man kan alligevel ikke undgå at studse over polske Slawomir Shuty, der har fået sin første roman - det er en 'bankbog', der handler om hverdagens magtspil i et pengeinstitut - udgivet på W.A.B. Hans bog handler såmænd om systemets overgreb på det forsvarsløse individ. Tidligere var det kommunistpartiet. Nu er det så en bank - men ideen er jo den samme. Anarkister og terrorister Fra Schweiz har man valgt at sende Ivan Farron, hvis debut er udgivet af Editions Zoé. Farron er en sofistikeret elegantier med pomade i håret og en meget, meget lille roman under armen. I bogen følger læseren en sindssyg mand i realtid. Og hvis plottet måske ikke ligefrem er karakteristisk for Alpelandet, så er David Castillo fra Spanien i hvert fald karakteristisk for sit. Hans bog, der er udkommet på forlaget Anagramma, tager udgangspunkt i, at både hans unge kone og hans bror er blevet dræbt i kampe om landets politiske situation. Bogen handler om anarkister og om terrorister. Sorgbearbejdelse Hos Radka Denemarkova - og jo, hun har skam danske forfædre - er det ikke så meget hendes roman, som det er hele stemningen omkring hendes person og i hendes litterære tone, der er umiskendeligt østeuropæisk. Hendes bog har en uoversættelig titel, som er taget fra et børnerim på tjekkisk. Og gennem det udfolder hun en sorg, der i hendes egen biografi tog afsæt i, at en teaterinstruktør, hun havde arbejdet tæt sammen med, begik selvmord midt på en scene i et teater. Samtidig døde Radkas bedste veninde. Det var det, hun måtte helt tilbage til barndommen for at behandle, inden tankerne og følelserne kunne udkomme i bogform på forlaget Petrov. Ungarsk enbogsforlag Noémi Kiss fra Ungarn har fået sin bog udgivet på forlaget JAK. Det er et forlag, der altid kun udgiver én bog af hver forfatter. Forlaget ser det nemlig som sin ypperligste opgave at introducere nye stemmer. En af dem er den, man kan møde i 'Landskabsøvelser'. En eklektisk samling af rejsebeskrivelser, biografi og politiske observationer, inden regimeskiftet. Og den typiske dansker? Jo, det er såmænd undertegnede. Jeg havde romanen 'Livret' med, og den skilte sig mest markant ud ved at være den tykkeste bog i hele samlingen. Men om den så også er umiskendeligt dansk i sit indhold, det må De, kære Læser, selv finde ud af. Hvem ved? Måske står det at læse i en klumme i en avis i Tyskland, Frankrig, Norge, Østrig, Polen, Schweiz, Spanien, Tjekkiet eller Ungarn.