Bjørnefedt, pemikan (indiansk tørfoder), petroleum samt Goethes samlede værker og et legeme i helt fantastisk fysisk stand. »Kun den, der kender længslen, ved, hvad jeg må lide«. Hvis man vil gøre sig håb om at gennemføre en slidsom ekspedition i det grønlandske, skal både krop og sjæl forberedes på de iskolde strabadser. Hårdt træningsprogram Her i igloen har vi, lige siden sneen lagde sin vinterkåbe over vor udstrakte nordsjællandske parcel, været igennem et hårdt træningsprogram. Indenfor i villaen: kaffe, elektricitet, vampyrvingummi, brændeovn, frue og andre lækkerier. Udenfor i lærredsteltet: op til 19 minusgrader, ensomhed, selvmedlidenhed og en efterhånden veludviklet fornemmelse for forfrysninger. Barsk besvær Fristelserne har kort sagt stået i kø, men vi har holdt ud. Det kræver sin mand at stå i spidsen for Bibliopatens Store Mylius Mindeekspedition, men har man sagt 'a', må man også sige 'b', selv om 'b' står for 'benhårdt, barsk besvær', og det er allerede mere end to år siden, vi proklamerede vor storladne plan. På den ene eller den anden måde skal det nok lykkes. Mon ikke Sirius-patruljen har lyst til at få besøg af Bibliopaten på et tidspunkt? Og mon ikke de gæve gutter oppe på Grønlands østkyst en eller anden eftermiddag, hvor de alligevel ikke har andet at lave, har lyst til at starte helikopteren og flyve deres gæst ud til Brønlunds grav? Ja, vi spørger bare, for hvad skal fastboende dog foretage sig deroppe på Nordøstkysten, hvor gæster er så sjældne, og de, der endelig indfinder sig, bør begunstiges med den mest udsøgte behandling? Gådefuld død Til vor hårde udendørs ekspeditionstræning i bidende kulde kommer den krævende læsning med efterfølgende selveksamination i det efterhånden ret omfattende pensum: alt trykt materiale om Ludvig Mylius-Erichsens to ekspeditioner. Den litterære til vestkysten (1902-04) og den fatale til Grønlands nordøstkyst få år efter, som førte til hans egen og andre rejsekammeraters mystiske kuldedød. Mylius' endeligt i 1907 er (endnu) en af de store gåder i dansk grønlandsudforskning. Hertil kommer naturligvis samtlige deltageres private dagbogsoptegnelser, herunder maler Aage Bertelsens, som har særlig interesse, idet Deres Bibliopat som omtalt tidligere bor i den berømte grønlandsfarers gamle villa i Birkerød komplet med et af maleren hjembragt rensdyrgevir på muren. Til dette kommer alt, hvad Knud Rasmussen, Lauge Koch, Eigil Knuth og Ejnar Mikkelsen har skrevet - samt naturligvis alt, hvad der findes om Nansen, Scott, Amundsen og Peary. Som godnatlæsning: John Andersens herlige kajakbøger (John er også i gang med ekspeditionsforberedelser). Heltemod og selvopofrelse Ja, det kan lyde en kende overgearet, idet hundredåret for Danmarksekspeditionen til Nordøstgrønland jo først oprinder i 2006, men det lønner sig at være ude i god tid, og Ludvig Mylius-Erichsen, der som bekendt var Politiken-journalist, fortjener at blive mindet på behørig vis, og så kommer man ikke uden om at give den en ekstra skalle. Har vi glemt at nævne hans digtsamling 'Isblink' som han skrev, mens han første gang frøs på Grønland? Det har vi vist, men den er naturligvis også pligtlæsning. Hans republikanske fædrelandssang ikke mindst. Det var efter endnu en hård nat i sin egen baghaveudgave af Danmarksfjorden, at Bibliopaten chokeret læste avisens eneste grønlandsnyhed: Tv-vært Reimer Bo Christensen var hoppet af Danmarks Radios store Mylius-projekt i Grønland! Reimer Bo »havde mødt sin egen mur« efter at have oplevet kuldegraderne i det arktiske. I stedet for at fortsætte pinslerne var han vendt om, inden hundeslæderne begav sig ud i det uvejsomme terræn. Bibliopatens øjne blev smalle. Reimer var ude ... Det kunne unægtelig se ud, som om statsradiofonien havde en akut mangel på Mylius-kvalificeret mandskab ... En person, som heltemodigt og selvopofrende ville kunne træde til, selv om det ville indebære frygtelige afsavn ... Håbløs polaramatør Dagen efter kunne man læse i avisen, at en kendt tv-læge havde afløst Reimer Bo. En modig beslutning, tænkte Bibliopaten og traskede ud i sit imaginære polarland. Der i baghaven foran sit telt tændte han et lille bål, på hvis gløder han senere bagte et lille snobrød, som han fortærede med smør og syltetøj, mens han tænkte på, at der er mange måder at gennemføre en ekspedition på, og at halvdelen af rejsen består af gode bøger og arktisk tryllestøv - da ikke mindst det, man kan drysse rundt omkring på sine egne hvide kvadratmeter. Han satte sin lid til Sirius-drengene og sin egen masterplan. Hvorfor skræve over gletsjerspalter, når man i stedet kan ligge under olmerdugsdynen hjemme i sin seng med fruen? Mylius, rastløs, ambitiøs, var væk fra sin Marie i årevis og endte med at dø fra hende et sted på isen, fordi han i bund og grund var en forfængelig isamatør, der ikke kunne tåle, at andre tog teten. »Oh, forfængelighed, svigefulde moder til stordåd«, tænkte Bibliopaten, der inderst inde godt var klar over, at han selv var en håbløs polaramatør. Han så op på stjernerne og krydsede fingre for tv-lægen. Denne ringede på mobilen dagen efter. Han ville have et par gode råd om Mylius-litteratur, og det fik han. Man er vel gentleman. Quiz 1: Året er 1192. Vor helts navn begynder med A. Han er kommet hjem fra det hellige land. Hvilken roman? Quiz 2: Han hedder Carl Sørensen. Han er på plejehjem? I sidste uge spurgte vi: Charlotte bliver ringet op af statsministeren, der tilbyder hende en ministerpost. Hvilken nyere dansk roman? Quiz 2 lød således: »Politik havde han ikke forstand på«. Søren Mørch om hvilken dansk statsminister?Holst og Anker Kære Bibliopat. Du er vist stadig i gang med at anbefale litteratur til socialdemokratiske formandskandidater (kom så, Frank!). Dine to quizspørgsmål er begge meget relevante. I quiz 1 drejer det sig som 'Kronprinsessen' af Hanne-Vibeke Holst. I quiz 2 er det Anker Jørgensen, der er tale om. Søren Mørch, den slemme historiker, er ikke just venlig over for Anker. Med venlig hilsen Sofie Jørgensen Ishøj Jules Verne 100 år! Hej Bibliopat. Vi har førhen skrevet sammen om amatørbogbinding, men denne gang er mit ærinde et helt andet. Jeg ser med stigende frustration på den omsiggribende 'Andersen-mania', der på godt og ondt er over os denne tid, og vil derfor som modgift trække min egen kæphest af stalden. Jeg repræsenterer en uofficiel sammenslutning af Jules Verne-beundrere (3 deltagere), som planlægger at mødes og mindes ham 24. marts. I den anledning er det vort håb, at du eller en af dine kolleger på redaktionen af Bøger vil tage emnet op og skrive lidt i anledning af 100-års dagen. (Jamen, det har vi skam også tænkt os. Hold øje med sektionen i næste uge, red.). Kærlig hilsen Leif Rasmussen Husk mellemfine byggryn Tidsaktuelle Bibliopat. At ingen forgæves skal ulejlige deres tjenstvillige bibliotekar: Millers trilogi bærer titlen 'The Rosy Crucifixion' - ikke Crucifiction - men er 'Sexus', 'Plexus' og 'Nexus' ikke en rigelig mundfuld midt under et formandsopgør med hiv og swing? Til højnelse af nævnte disciplin foreslår undertegnede Patricia Guilds 'Think Pink'... den ligger vel for længst fremme hjemme hos Helle Thorning-Schmidt!? Supplerende, Astrid Lindgrens 'Pippi Langstrømpe' og 'Emil fra Lønneberg' - specielt Frank Jensen vil nyde fordel ved repetition af Pippis teknikker, ikke mindst håndteringen af politibetjente, men Emils sjælsstyrke er god at tære på, når verden er hård. Det samme gælder Halfdan Rasmussens 'Tosserier' til sikring af appellen blandt folkets brede lag. Den samlede udgave er vel prohibitiv for en Guccitaske, men lang erfaring fortæller, at reference til eksempelvis 'Den Lille Frække Frederik' rammer gruppen fra 4 og op langt dybere end citater fra Benny Andersens tankedyb. Ja, så resterer kun William Shakespeares 'Hamlet' - der er fjender alle vegne, bag venskabs maske, bag døre, forhæng ... med samt Frk. Laura Adelers 'Illustreret Kogebog for By og Land' - Frk. Jensens omhandler kun færdiglavet blodpølse, og det vil da være synd og skam, om blodet går til spilde. Det er opskrift nr. 514, Sorte Pølser. Husk mellemfine byggryn. De øvrige ingredienser - rosiner inkl. - skal først tilsættes dagen efter slagtningen. Serviteur, Evan Bogan