Jeg har gravet hybenbuske op i klitjorden ved Vestkysten, mens en febersyg Carsten Niebuhr på kamelryg har været på vej mod Sana'a i Yemen. Mens politimanden Stefan Lindman har forsøgt at tyde de underlige tangotrin i den svenske sne i krimien 'Danselærerens genkomst', har jeg slebet døre af i entreen. Fire døre, der når at blive grundet, malet og lakeret, før jeg har skiftet cd 13 gange og hørt trådene i historien blive trukket fra den svenske provins til det fjerne Argentina. Og jeg har kørt ad motorvejen over Sjælland og Fyn mod Viborg og tilbage igen, mens jeg har fulgt dramaet i Colin Harrisons roman 'Efterspil', hvor en mand får skåret sin ene arm af med en kirurgisk langsomhed, så det indimellem er svært at koncentrere sig om kørslen. Skramlende kassettebånd Jeg har hørt bøger. Masser af bøger. Jeg har hørt bøger lige så længe, som jeg har bandet over, at de danske lydbøger blev udsendt på noget så oldnordisk som kassettebånd. Kassettebånd. Ja, skramlende kassettebånd, som man ellers ikke har set andre steder end på tankstationer, hvor de som regel er blevet solgt med storsmilende danseorkestre i alt for hvide smokinger. Virkelighedsflugt via Mankell Men der er sket noget. En af de første gange, det gik op for mig, var på biblioteket i Hellerup, hvor jeg en dag så Henning Mankells roman 'Danselærerens genkomst' stillet frem. Det er en pænt tyk bog, så det undrede mig, at der kun var en enkelt mappe med bånd, hvor en roman godt kan fylde både to, tre eller fire mapper. Jeg åbnede mappen og så Mankells historie ligger på digital parade. 13 sølvglinsende cd'er lige til at skubbe i cd-afspilleren. Eller rettere min gamle ghettoblaster. Aldrig har jeg været mere glad for at være lukket inde i en lejlighed i en weekend, hvor fire døre, et væld af paneler og en indbygget reol stod til afslibning, grunding og flere gange lakering. Time efter time svømmede jeg væk til Preben Palsgaards oplæsning af Henning Mankells historie, som for en gangs skyld ikke handler om Ystad-politimanden Kurt Wallander, men derimod om Borås-betjenten Stefan Lindman, som under en sygeorlov forsøger at opklare mordet på en gammel kollega og finder sig selv fanget i et spil om nye og gamle nazister i Sverige. Læsehestens drøm Oplevelsen er milevidt over kassettebåndene. Til gengæld er det irriterende, når man går og arbejder, konstant må flytte rundt på ghettoblasteren for at høre ordentlig. Alternativet er at skrue lige så højt op for lyden, som de håndværkere, der har en transistor stående på stilladset med P3-musik. Det er dog stadig bedre end kassettebåndene, og det er endnu bedre at kunne slippe for både kassette-afspiller, cd-afspiller eller ghettoblaster. Og det kan jeg nu. De teknologiske hop kommer nu lige efter hinanden. I dag kan jeg vælge, om jeg vil høre en bog på bånd, cd eller om jeg via min computer vil stoppe den direkte ind i en mp3-afspiller, jeg kan have i brystlommen, mens lyden af onkel højtlæser svømmer direkte ind i øregangen? Formatet, der engang kunne lyde som en læsehests drøm, er i dag en realitet. Jeg afprøvede formatet for første gang for nylig, da forlaget Klim annoncerede, at man fra foråret 2005 ville forsøge at relancere lydbøger, så de ikke længere kun er tænkt som en hjælp til blinde, svagtseende eller læsehæmmede, men bliver et tilbud til alle os, der godt kunne tænke sig at få en god historie, mens vi alligevel er på vej på arbejde, står og vasker op, graver have eller løber lungerne ud rundt om de københavnske søer. Det danske marked halter bagefter Klim fik lagt George Pelecanos' krimi 'Hvid sne' over på én enkelt cd i mp3-format. Som et forsøg. En hel bog på én cd. Oplagt at stoppe i en bærbar discman, men endnu mere oplagt at stoppe i en af de nye, kompakte mp3-spillere. Så det gjorde jeg. Fra min tynde, metalgrønne Ipod i jakkelommen hørte jeg historien til og fra arbejde over nogle dage, og det var mit første møde med Pelecanos. En perfekt historie at få læst op, skulle det vise sig. Mundret fortælling i stil med Chandler og Elmore Leonard. På denne måde kunne jeg få læst/hørt endnu flere bøger, fordi jeg kunne udnytte tiden, mens jeg var beskæftiget med andre ting som bilkørsel, rengøring osv. Uden at skulle slæbe cd'er eller bånd med. Det måtte kunne udvides. Kunne jeg ikke have et halvt bibliotek i lommen, ligesom jeg allerede havde overført en stor del af min musiksamling til Ipod'en? Jeg fik fremskaffet Annie Proulx's roman 'Esset i ærmet' og Thorkild Hansens 'Det lykkelige Arabien' for at teste formatet på både en ny og en ældre udgivelse. Begge bøger på cd. De er udgivet for nylig af DBC Medier, der leverer dem til bibliotekerne, for der er stadig ikke et privatkundemarked til lydbøger, som ellers er slået igennem alle andre steder end i Danmark. Komplicerede overførsler Mit forsøg slog i første omgang fejl. Jeg brugte timer på at forsøge at overføre bøgerne til den lille afspiller, og jeg nåede at længes tilbage til gode, gamle trykte bøger, inden jeg måtte kapitulere og erkende, at hele computeren skulle omkring it-afdelingen og renses for virus - eller hvad den nu skulle renses for. Den blev i hvert fald tømt 100 procent og fik nye programmer. Forfra. Hver bog var på cirka 12 cd'er, men de kunne jo bare blive overført til den lille Ipod, mens jeg lavede noget andet. Godaw do! Jeg aner ikke, hvad der gik galt, men gang efter gang stoppede overførslen, fordi en cd gik i hak, så konverteringen til mp3-lyd gik i stå. Især gik det galt, når der var fem-ti sekunder tilbage af de enkelte spor på en cd, hvorefter der kun var én ting at gøre. Stoppe. Tørre cd af. Forsøge igen. Og igen. Efter uendeligt mange forsøg fik jeg Annie Proulx-historien og Thorkild Hansens fantastiske Yemen-eventyr overført. Næsten da, men det kommer jeg tilbage til. Oplæserens fortællerytme 'Esset i ærmet' er ikke på højde med Proulx-klassikeren 'Sidste nyt fra havnen', men hun er som altid en forfatter, der er værd at lytte til. Historien om Bob Dollar, der med lusk og falske historier skal overtale farmere i det ærkeamerikanske cowboyland til at sælge deres gårde til kæmpestore svinefarme, bliver imidlertid også et eksempel på, at ikke alle historier lykkes med lyd på. 'Esset i ærmet' er et eksempel på, at oplæseren er afgørende. Allerede da bogen udkom på tryk, gjorde Kim Skotte opmærksom på, at det ikke gjorde noget godt for historien, at svinefarm-selskabet Global Pork Rind blev direkte oversat til Global Flæskesvær, og at selskabets chef bliver kaldt noget så kødeligt som Højreb. Bedre bliver det imidlertid ikke af at høre det. Og endnu værre er det, når selve oplæsningen stiger og falder på en måde, så i hvert fald undertegnede spekulerer mere på oplæserens fortællerytme end på historien. Det er selvfølgelig en fuldstændig subjektiv afgørelse, hvorvidt man føler sig tilpas med en oplæsnings rytme eller ej, men skuespilleren Niels Vigilds valg af stigende og faldende fortællestemme er nogenlunde det modsatte af undertegnedes forventning, og fortællemagien punkteres derfor konstant. Jeg har det på samme måde med hans fortællemåde, som jeg havde det med en nu pensioneret journalist på TV-avisen, der speakede sine indslag på en måde, så det eneste man kunne spekulere over var, hvornår han mon valgte at stoppe op for at trække vejret. Hvad indslaget handlede om, forsvandt i glemslen, mens man selv holdt vejret af frygt for, at journalisten skulle dø af iltmangel for åben skærm. Den vidunderlige teknik slår bak I Thorkild Hansens klassiker 'Det lykkelige Arabien' er der ingen problemer i DBC-udgaven fra 2003, hvor historien om den eventyrlige rejse bliver fortalt af Peter Bollerslev. At historien er fra 1962 betyder intet, og det skyldes ikke kun oplæseren, men også måden, historien er fortalt på. Man kan næsten høre dokumentarist Hansen sidde og fortælle historien til sig selv hjemme ved skrivemaskinen. Omgivet som han er af tårnhøje stabler af materiale fra Det Kongelige Bibliotek, der i sit dyb har leveret en af de mest fascinerende historier fra danmarkshistorien. En håndfuld mænd sendes til Yemen for at sætte kongen og Danmark på verdenskortet. De skal udforske 'Det lykkelige Arabien'. Finde nye planter, katalogisere faunaen, opspore sjældne skrifter i klippehuler og i bøger, nedfælde arabernes levevis, opmåle deres land og føre dagbog om alt. Det sidste gør de heldigvis, for ikke mindst derfor har Thorkild Hansen været i stand til at fortælle om den videnskabelige ekspedition, hvor alt synes at gå galt. De hader hinanden fra starten, og en af de få danske deltagere, von Haven, har den lidet glorværdige rolle som manden, der ikke bare er doven, men også formentlig har planer om at slå resten af ekspeditionen ihjel med et pulver arsenik. Hvorvidt han rent faktisk ville gøre brug af sit giftdepot, der kunne udrense adskillige Yemen-ekspeditioner, får man aldrig at vide, for von Haven selv vender aldrig tilbage fra ørkenlandet. Af samtlige deltagere er det kun den nordtyske landmåler Carsten Niebuhr, der kommer levende tilbage. Heldigvis kender jeg historien i forvejen, for ellers kunne jeg måske have troet, de øvrige døde af forgiftning. Sagen er, at på netop dette sted i lydbogen slår den vidunderlige teknik igen bak. Tekniske begyndervanskeligheder Jeg har fået læst de første ni cd'er ind på min Ipod, men nummer ti gør knuder. Jeg vil imidlertid høre resten af historien, så jeg tager cd nummer ti med hjem fra kontoret, så jeg kan høre den på en discman. Forgæves. Cd'en kan ikke afkodes, og jeg længes igen efter en trykt bog. Sulten efter resten af historien beslutter jeg mig for at sætte cd nummer 11 i sønnens lille discman, hvor han ellers med stor fornøjelse har hørt Povl Dissing læse Ole Lund Kirkegaards 'Gummi-Tarzan' op. Dissing er genial til den historie, men lige nu gælder det altså 11. cd i 'Det lykkelige Arabien'. Det virker. Problemet er bare, at de fleste af ekspeditionens deltagere døde på cd 10. Jeg må slå op i bogen for at få resten af historien. Igen. Længe leve den trykte bog. Selvfølgelig er det tekniske begyndervanskeligheder, og selvfølgelig bliver det efterhånden nemmere at overføre digitale historier til en mp3-spiller. Billige lydbøger nu! Formatet er genialt, og efter min mening kan det ikke gå hurtigt nok med at få udsendt nye bøger som både trykte bøger og lydbøger. Til nogenlunde samme pris. I stedet for som nu, hvor lydbøger stort set kun kan købes på engelsk eller lånes på bibliotekerne, der må betale 2-3.000 kr. for dem. Ja, den aktive forlægger Per Kofod har et statsstøttet forsøg med otte titler. En af dem er Paul Austers ret gamle roman 'By af glas'. Til 350 kr. Man kan få hele New York-trilogien som trykt bog for det halve. Det er ikke på dén måde, man lokker nye brugere over på lydbøger. De kan sælge nye lydbøger i England, i USA og i Tyskland. Og de kan i Sverige. Der må snart ske noget. Jeg skal til at ordne resten af træværket hjemme i lejligheden. Billige lydbøger. Nu!