0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ib Michael let grillet

Ib Michaels nye roman får meget blandede anmeldelser i aviserne. Fra det meget positive til det modsatte.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forfatteren Ib Michael. - Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forfatteren Ib Michael er vandret gennem de fleste aviser og tv-kanaler de seneste døgn for at fortælle om sin nye roman, 'Grill'.

Fokus har været på hans højrøstede protest mod den danske deltagelse i Irakkrigen, men tirsdag var dommens dag for ham selv, og det var bestemt ikke et enigt anmelderkorps, der tog imod samtidsthrilleren.

Elementært spændende
Karen Syberg i Information er en af de positive.

Hun synes, det lykkes forfatteren at balancere sig igennem en historie, der rummer alt fra Ground Zero, Irakkrigen, et dansk gidsel, 40 dage i et harem, et par seje heltinder og sprogfornyende andengenerationsindvandrere med indlagt mord, om end hun også synes, at der i historien kan være tilløb til en tegneserieagtig psykologi.

»På de store linjer kan Ib Michael imidlertid skrue en historie sammen, der er så elementært spændende, at man begynder i øverste venstre hjørne og først holder op, når der ikke er mere«.

Gammeldags kønsroller
I Kristeligt Dagblad ser Kasper Lezuik Hansen en typisk Ib Michael-bog, der dog også er præget af sin samtid.

»Dens brug af fiktion og fakta ligger ikke langt fra amerikanske Michael Moores filmkunst eller franske Michel Houellebecqs roman 'Platform'«.

»Men 'Grill' er mere end et debatoplæg i en mere og mere polariseret global diskussion. Romanen er en vellykket kunstnerisk fortolkning af en kompleks og uoverskuelig samtid og dertil en underholdende historie«, skriver han.

Ib Michaels virtuose sproglige gehør bliver rost af Politikens Leonora Christina Skov, men så er det også slut med rosen. Eksempelvis bryder hun sig overhovedet ikke om hans beskrivelse af skellet mellem mænd og kvinder, som efter hendes mening lander et sted i 1950'erne.

Man bliver træt
I Jyllands-Posten kan Jon Helt Haarder overhovedet ikke lide Ib Michaels måde at afvikle historien på. Konstant overbud, mener han.

»Billedsproget kører som en blanding af heavyrock-guitar, pomade og turkish delight. Det er noget, der virker på sanserne, men man bliver også træt. En kran kan ikke stå, den knejser. At huske er en rundtur i pyramidalske gravkamre«.

»Alt skal være så intenst, noget andet, noget larger than life. Karaktererne er lige så troværdige som Disneys unge actionheltinde Kim Possible«, skriver Haarder, som ellers ikke har noget imod, at en forfatter prøver kræfter med en indigneret politisk thriller.

Kameler galt i halsen
Samme holdning har Per Krogh Hansen i Berlingske, som mener, det er befriende, at en dansk forfatter tager livtag med det aktuelle og engagerer sig i tidens store spørgsmål og tragedier.

»Desto ærgerligere er det, at den fortælling, som er romanens drivkraft, er så lidt overbevisende, som den er«.

»Man skal kunne sluge en hel del kameler (flere end René møder på sin tur i Yemen), hvad angår skæbnesammenfald, redninger på målstregen, forklædningskunst og excentrisk storbyliv for at få historien til at glide ned«, skriver han.

Politisk korrekt marionetteater
I Ekstra Bladet kalder John Christian Jørgensen bogen en »politisk røverroman med pjat & splat og romantik & utopi«, men han giver den dog fire stjerner.

»Hvad romanen således savner i koncentration og balance, har den i kulør og engagement. Onkel Ib har kastet en brand ind i debatten om krigen i Irak. Hans politiske uvenner vil sige, at det bare er en bordbombe«.

Lars Bukdahl har ikke meget godt at sige i sin anmeldelse i Weekendavisen:

»Hvis 'Pri