Det var en lettet, men også stærkt ophidset bogbranche, der i går vandt en afgørende ankesag mod Konkurrencerådet. Rådet besluttede i maj sidste år, at der fremover skulle være fri pris på bøger, lige så snart de forelå i en billig bogklubudgave. Den afgørelse ankede forlaget Gyldendal og Forlæggerforeningen, og de fik i går medhold. Intet juridisk grundlag »Forlæggerforeningen er naturligvis meget tilfreds med, at Konkurrenceankenævnet har underkendt Konkurrencerådets afgørelse«, siger Forlæggerforeningens formand, Erik C. Lindgren. »Sagen er endnu et eksempel på, at Forlæggerforeningen har måttet bruge en masse tid og kræfter på en sag rejst af Konkurrencerådet. Ud over at der ikke var juridisk grundlag for at rejse sagen, overhørte Konkurrencerådet et enigt Folketing som i 2003 opfordrede konkurrencemyndighederne til ikke at ændre på de gældende regler, før bogmarkedet var blevet grundigt analyseret i et nedsat udvalg«, udtaler Erik C. Lindgren. Myndighederne har gennem en årrække givet bogbranchen lov til at have faste priser på nye bøger i en periode på typisk halvandet år. Dispensationen er givet af kulturpolitiske hensyn. Argumentet er, at det sikrer et bredt udvalg af bøger og et bredt sortiment af bøger i boghandlerne. Unfair konkurrence Konkurrencerådet mener imidlertid, at boghandlerne i dag påføres unfair konkurrence, fordi forlagene udsender bogklubbøger tidligere og tidligere. I dag kommer de fem måneder efter ordinærudgaven mod tidligere 11 måneder. Det betyder med de gældende regler, at en boghandel i op imod et år kan være tvunget til at sælge en ny roman i ordinærudgave til 300 kr., samtidig med at bogen kan fås i bogklub til 150 kr. »Der ér da en modsætning mellem bogklubber og boghandlere, men den har altid været der. Konkurrencerådet har bare ikke kunnet påvise, at det er blevet værre«, siger Stig Andersen, adm. direktør i Gyldendal. Han mener ikke, at tidlige bogklubudgaver af nye bøger nødvendigvis skader salget af en ordinærudgave af en bog. Der kan også ske det omvendte, siger han, at en bogklubudgave giver fornyet interesse for en bog i ordinærudgave. 'Bemærkelsesværdig afgørelse' Direktør i Konkurrencestyrelsen Finn Lauritzen kalder afgørelsen fra ankenævnet for bemærkelsesværdig. Ganske vist har styrelsen fået afvist sin beslutning fra maj sidste år, men ifølge Finn Lauritzen indeholder ankenævnets afgørelse også en ret klar anvisning på, hvordan konkurrencemyndighederne kan komme igennem med nye krav over for bogbranchen, hvis de bare justerer på kravene. Ankenævnet mener, at I groft sagt har taget munden for fuld? »Ja, præcis. Men de siger også, at hvis vi kun tager munden halvt fuld, så er det okay«. Så du mener, at det vil være i orden, hvis I f.eks. siger, at der skal være fri pris på en bog, fem måneder efter den er kommet i bogklub? »Om det lige er den periode, må vi først regne på, men jeg kan ikke læse afgørelsen på anden måde. Jeg kan ikke i dag sige, om vi går videre med sagen, men når der forekommer en så konkret anvisning fra ankenævnet, må vi tage sagen op i vores bestyrelse, som jo er Konkurrencerådet«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Trump til Kongressen: 'Fjendtligheder' mod Iran er nu afsluttet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen





