Det er årstid for årbøger, men jeg erkender blankt, at Forlaget Carlsens 'Årets nye biler' vil blive forbigået i dette udvalg af de redaktionen tilflydte. Min beskedenhed på andres vegne forbyder mig også at lovprise de gamle vittigheder i 'ATS: At Tænke Sig 2004'. Men jeg skulle hilse og sige, at det indlagte penisfutteral passede som ... nå ja ... Kanonisk satire De to satiriske klassikere 'Svikmøllen' og 'Blæksprutten' behøver næppe nogen introduktion - jule- og nytårstradition som de er i mange hjem. Politikens læsere er jo forvænte med tegnet satire, til dels begået af de samme tegnere og skribenter som i de to hæfter. Bondegårdsinteriør Men synes De, at tonen er lidt for barsk og plat, er der også det noget mindre hæfte 'Julius 2004', begået af Horsens Folkeblads Jens Julius (som også bidrager til 'Blæksprutten'). Hans streg er hyggelig, men ikke tandløs - især ikke i kombination med de lavmælte tekster. Det lidt landlige i ordets bedste betydning fornægter sig ikke. Hvor mange på 'Blæksprutten' og 'Svikmøllen' kan f.eks. tegne en troværdig traktor? Julius' grise har hoveder som to cirkler, en stor med ører og en lille med to prikker, men det virker fint, når resten af bondegårdsinteriøret er på plads. Russiske krigsfanger Apropos bondegårde, så er 'Vendsyssel Årbog 2004' en slægts- og lokalhistorisk udgivelse af svingende almeninteresse og sproglig sikkerhed, men med høj grad af autenticitet. En ung vendelbopiges beretning om Sønderjylland under Første Verdenskrig, nedskrevet 1931, fangede min interesse grundet sin beskrivelse af russiske krigsfanger, der blev brugt som arbejdskraft på gårdene. Skilsmisser i 1800-tallet 2004-udgaven af 'Fynske Årbøger' virker (for en overfladisk betragtning) lidt mere professionel. Grundet en privat, morbid interesse blev mit blik fanget af artiklen '»For at undgaae et Liv mellem Øgler og Drager« Om en ny praksis i behandlingen af separations- og skilsmissesager i 1800-tallet'. Den nye praksis var den om 'gemytternes uoverensstemmelse' som gyldig grund til skilsmisse, og de ægteskabssager, der var et resultat af denne liberalisering, er et hidtil upåagtet kildemateriale, skriver artiklens forfatter, Anette Jensen, der bl.a. citerer fynske præsters indberetninger fra deres mere eller mindre helhjertede mæglingsforsøg. Kirkens officielle holdning, som dog kun de mest reaktionære (eller de mindst rationalistiske) præster fulgte, var, at kirketugten kunne benyttes. De andre så moralske spørgsmål som individets egen sag og anbefalede skilsmisse. Et markant skred var sat i gang. Søsygt verdensbillede Og nu til kongehuset, som jo har leveret underholdning for hele apanagen i 2004. Forlaget Carlsens 'Året i billeder' har et bind, der hedder 'Kongefamilien 2004', som næsten ikke er til at skelne fra 'Billeder 2004', i hvert fald på forsiden. Også i 'Billeder 2004' dominerer kongehusets meriter: Ellers kan De midt i dukkehuset risikere at blive konfronteret med Abu Ghraib, Saddam Hussein trukket op af jordhulen, de to danske ministre Jensby og Gade i omfavnelse, Darfurs døende børn, Janet Jacksons ene silikonebryst og et opslag fra Madrid med togbombeofre på den ene side og et kyssende brudepar fra den spanske kongefamilie på den anden. De 200 dræbte nævnes nærmest en passant som årsag til store sikkerhedsforanstaltninger ved vielsen. Den slags fortæller noget om verdensbilledet i den slags årbøger: en pærevælling af noget dybt alvorligt og betydningsfuldt for os alle og societytrivia. Sådan er dét vel bare. Jeg synes nu alligevel, ens verdensbillede bliver søsygt af den slags. Kongelige stereotyper 'Kongefamilien 2004' er mere afgrænset, og der er kronprinseparret i utallige varianter, garneret med prins Henrik på scooter. Men skal man have gode billeder - og der blev jo taget en del -- skal man hellere investere i Aschehougs større og ret flotte (men ikke dyrere!) album med næsten samme navn: 'Kongehuset 2004'. Her kører Henrik også på scooter. Teksten er af Karsten Lindhardt og stedvis tåkrummende, men sikkert også betegnende for et vist (men måske indbildt?) segments verdensbillede. Og der bliver da også tegnet et effektivt og underholdende (men uden tvivl frit opfundet) billede af en farverig familie med faste, stereotype roller til alle dens medlemmer. HKH Alexandra er p.t. således nærmest udråbt til intellektuel, og det nævnes med benovelse, at hun har personlige relationer til bl.a. Helene (sic) Christensen, Viggo Mortensen og Roger Moore. (Ja, så forstår man godt, hun ikke har brug for prins Joachim...) Hvordan Lindhardt kan vide, at HKH Mary på et bestemt billede trænger til en kop kaffe og dronningen til en cigaret, blæser i den redaktionelle vind... Lækre blomster Nå, nu har jeg brugt så meget plads på dette lette offer, at jeg ikke kan bruge så meget på 'Årets film' som gennemgår ca. 200 spillefilm med premiere i sæsonen 2003-4, samt, som noget nyt: de væsentligste dokumentarfilm. Selvfølgelig affødt af guldpalmen til Michael Moores anti-Bush-film. Dertil dvd'er og dødsfald. Sproget er i de fleste artikler (især i de kortere karakteristikker) det lingo, vi kender fra især mandlige filmanbefalere under denne avis' tv-programmer, og som åbenbart er en uundslippelig, men lidt triviel norm. Om fejlfrekvensen i oplysningerne kan jeg lige så lidt som om bilerne udtale mig. Min hu står mere til den smukke 'Kalender 2005' fra Det Danske Haveselskab. Uha, den er lækker. Konceptet er såre enkelt: en smuk blomst i mættede vandfarver - fra tulipan til tagetes - på den ene side og en uges dage på den anden. Ryd bordpladsen - og se så at få skrevet selv fjerne tanters fødselsdage ind! Kaospiloter og kahytsjomfruer Den lille blå 'Natur05 Lommekalenderen' er da også kommet i år - den har også sine faste brugere. Årets illustrator er Pernille Kløvedal Helweg, og det skulle jeg lige vænne mig til, men det er friskt fra redaktionens side at give den fortærskede genre 'dyretegninger' en lille kant. Alle pattedyr, fugle og padder i Danmark er fredede, selv om nogle arter (10 af pattedyr og 32 af fugle) må jages på bestemte tider. Hvornår kan man læse i 'Natur05', der dog gør opmærksom på, at de skal kontrolleres på Jægerforbundets hjemmeside. Direktiverne fra EU om fuglebeskyttelse og habitater omtales, for en fredning er som bekendt ikke nok til at sikre overlevelse. To sider er viet til skovflåten, så der er altså også ganske praktiske råd for os naturturister. At det er for sent at vælge for mit eget vedkommende, skal ikke afholde mig fra at nævne 'Hvad kan jeg blive 2005'. Det er jo også for sent at blive gift med kronprinsen... Bogen er stor og tyk og tung, og mon ikke dens størrelse og pris især gør den egnet til konsultation på offentlige steder? Den virker vældig klart og pædagogisk opbygget med både opslag for hvert enkelt erhverv og krydshenvisninger. Universitetsuddannelser står under fagets navn. Således står 'latin' (med arbejdsområde, optagelseskapacitet, beslægtede fag og beskrivelse af uddannelsen) lige før 'leder'. Den artikel - kort men udmærket - henvises man bl.a. til fra 'værkfører', men den potentielle værkfører synes helt glemt under 'leder'. Det var for mig afklarende at læse om KaosPilot-uddannelsen' (den står lige efter 'Jægersoldat ved Jægerkorpset'); men vil man være kahytsjomfru, skal man se under 'Catering assistent'. Bogens artikel om 'Det danske arbejdsmarked' er nærmest en ultrakort indføring i den danske model. Intelligent og relevant Et kapitel for sig er 'Hvem Hvad Hvor 2005', som har valgt at identificere sig med en krønike, inspireret af den nylige populære tv-serie. Og det er ikke helt ved siden af: 'Hvem Hvad Hvor 2004' er faktisk både en kilde til nutidshistorisk forståelse og nostalgiske (eller gysende) tilbageblik. Behandlingen af årets tildragelser har formodentlig en anden målgruppe end Forlaget Carlsens. Her er således f.eks. en gennemgang af Magtudredningens rapport fra oktober 2003, og set fra denne læsers klokketårn virker valget af erindrede begivenheder (og illustrationer!) intelligent og relevant, ligesom indekset vil være til stor hjælp. Det hele forudsat man altså orker at konfronteres med de samfundsmæssige sider af året, der lige er gået. Der er ingen tvivl om, at man burde - måske ved tvungen oplæsning og efterfølgende diskussion i familiens skød? Man kunne også bruge bogen som udgangspunkt for en quiz... Glædelig jul!