Formanden for regeringens kanonudvalg, Jørn Lund, giver nu de kvindelige forfattere en hjælpende hånd ind i Undervisningsministeriet og danskundervisningen. Den obligatoriske, litterære kanon over forfattere, som danske skoleelever skal læse i løbet af deres skoletid, tæller 14 mænd og kun en enkelt kvinde, nemlig Karen Blixen. Men nu har tre kvindelige litterater lavet en supplerende liste med 15 kvindelige forfattere. Og den liste har Jørn Lund bedt Undervisningsministeriet om at give en positiv modtagelse. Til inspiration »Den er saglig og velovervejet. Og jeg er helt sikker på, at den kan være til inspiration for danskundervisningen«. »Det er et tilbud fra nogle af de fremmeste kendere af kvindelitteratur«. »Og den vil stå som et absolut interessant indspil til danskundervisningen«, siger Jørn Lund. Kvinder skal tie Det er direktør i KVINFO Elisabeth Møller Jensen, professor Anne-Marie Mai og litteraturforsker Pil Dahlerup, der har skrevet listen med de 15 kvindelige forfattere. »I den obligatoriske kanon er der øvet uret i forhold til det faktum, at kvinder altid har bidraget til den litterære kulturarv med nogle fantastiske tekster«. »Jeg kan kun forstå det sådan, at kvinder åbenbart skal tie i kanon. Og jeg synes, det er skandaløst, at man kan starte i 1. klasse og gå ud af 3. g uden at møde andre kvindelige forfattere end Karen Blixen«, siger Elisabeth Møller Jensen. Kønsasymmetrien afspejler historien Men formand for kanonudvalget Jørn Lund fastholder, at den nyskrevne liste over kvindelige forfattere kun kan tjene som supplement. Og ikke skal blandes ind i hverken de anbefalende eller obligatoriske kanonlister. »Vi kan ikke flette de to ting. De er lavet ud fra forskellige kriterier. Det ene er den litterære kulturarv på godt og ondt og med en kønsasymmetri, der afspejler vores historie. Det andet er en liste, der kompenserer for den skævhed. Men den nye liste egner sig glimrende, hvis man vil give en anden vinkel end den, klassikerne giver«, siger Jørn Lund. I kanondebatten har Jørn Lund flere gange opfordret til, at nogen satte sig ned og komponerede en liste over kvindelige forfattere i stedet for udelukkende at kritisere kanonudvalgets lister, der ud over den obligatoriske også tæller to anbefalende lister. I de tretten anbefalede forfatterskaber til folkeskolen har Tove Ditlevsen og Cecil Bødker fået plads, mens der ud af tolv anbefalede forfatterskaber til gymnasiet kun er blevet plads til én kvinde, nemlig Inger Christensen. Godt indspark Undervisningsminister Ulla Tørnæs, der tidligere i et brev har afvist at mødes med de tre kvindelige litterater og diskutere kanon, kalder listen for »et godt indspark i debatten, der kan tjene som inspiration for danskundervisningen «. »Og som sådan hilser jeg listen velkommen. Men jeg har ikke nogen planer om at kanonisere den. Listen får ikke nogen ministeriel status og vil heller ikke optræde som bilag de kanonlister, vi allerede har«. Det skuffer professor i dansk litteratur på Syddansk Universitet Anne-Marie Mai, der havde håbet, at listen kunne tjene som et supplement til de kanonlister, der skal indføjes i læseplanerne til næste år. »De mange reaktioner, jeg har fået under denne debat, tilsiger, at der er god grund til, at ministeren besinder sig og lytter til sagkundskaben på dette område. Det her er at sætte nogle af vores mest betydningsfulde forfattere ud på sidelinjen. Men vi må bare blive ved med at diskutere og pege på manglerne i kanonlisterne. Og håbe, at ministeren på et tidspunkt vil lytte«, siger hun. Blåstemplet uden debat Og så undrer hun sig i øvrigt over, at kanonudvalget undervejs i sit arbejde slet ikke har indbudt andre end sig selv til diskussion. »Jeg sad selv sammen med Jørn Lund i Kulturministeriets sprogudvalg. Og da vi lavede et forslag til en dansk sprogpolitik, indkaldte vi en række eksperter for at sætte lys på emner, vi ikke selv havde førstehåndskendskab til. Og på baggrund af udvalgets arbejde kom der en diskussion i befolkningen og i Folketinget, før regeringen satte sig og traf nogle beslutninger«. »Men kanonudvalgets anbefalinger er blevet blåstemplet af ministeren uden debat«, siger hun. Og understreger, at selv om den obligatoriske kanon kun er tiltænkt folkeskolen og gymnasiet, så bliver den automatisk også kanon på universiteterne. »Vi sidder lige nu og laver studieordninger, og dér skriver vi selvfølgelig ind, at man skal gennemgå forfatterne fra den obligatoriske kanon. For nogle af vores studerende skal jo ud og undervise i gymnasiet«. Omverdensforståelse Elisabeth Møller Jensen finder det »ubærligt «, at de seneste tredive års forskning i og synliggørelse af kvindelige forfattere slet ikke optræder i den obligatoriske kanon. »At kvindernes betydning i den litterære kulturarv skal forsvinde ned i glemslen igen er slet ikke til at bære. I kanonudvalgets rapport hedder det, at den obligatoriske kanon skal udvide elevernes omverdensforståelse og gå i dialog med deres personlige udvikling. Jeg forstår ikke, hvordan den kan det, når man fravælger det ene køn. Men nu har vi i hvert fald lavet en liste, der ligger der, når den obligatoriske kanon om nogle år skal revideres«, siger hun. De tre kvindelige litterater vil under alle omstændigheder sende deres argumenterede liste over kvindelige forfattere til undervisningsminister Ulla Tørnæs. Og når ministeren bebuder, at hun vil tage positivt imod den, mener Jørn Lund, at de kvindelige litterater »har opnået noget«. »Dermed har de allerede fået systemets interesse for den. Og så må det være ministeriets afgørelse, hvilken status listen får. Men listen fortjener offentlighed i sin egen ret som et forslag til, hvordan man kan lægge et forløb i undervisningen - også selv om den ikke opnår ministeriel integration«, siger han.