Picasso trak både penge og opmærksomhed til, da første del af Bjarne Saxhofs bogsamling onsdag aften blev solgt for 14,4 mio. kr. Og det bliver formentlig en anden af verdenskunstens store skikkelser, der skal være trækplaster, når Bruun Rasmussen til april sætter anden del af bogsamlingen på auktion. »Vi overvejer at sætte førsteudgaven af Thomas Mores 'Utopia' til salg på næste auktion«, fortæller Sebastian Hauge Lerche, afdelingsleder hos Bruun Rasmussen. Lave vurderinger Den verdensberømte bog, som Bjarne Saxhof købte for et millionbeløb, vil i givet fald komme til at indgå i en auktion, der ellers fortrinsvis kommer til at indeholde mange af de danske sjældenheder i Saxhof-samlingen. Allerede nu ligger det fast, at april-auktionen vil omfatte en udgave af Geoffrey Chaucers 'The Works', sat til 2-300.000 kr. Skal man tage onsdagens prisniveau som indikator, vil prisen snarere blive mellem en halv og en hel million kroner. Onsdagens auktion var med de høje priser et markant svar på den kritik, auktionshuset er blevet mødt med fra især antikvarboghandlerne. Kritikerne mente, at Bruun Rasmussens lave vurderinger måske kunne skade salget, men auktionshuset mener, man med onsdagens resultat har vist, at Saxhof-bøger opnår internationale priser. Særskilt Storm P.-auktion »Vi kan eksempelvis se, at vi med salget af Chagall-bibelen har opnået den højeste hammerslagspris nogensinde i verden«, siger Sebastian Hauge Lerche. Tobindsbibelen med 105 Chagall-raderinger kostede på auktionen 310.000 kr. Salget af Chagall-bibelen var dog langtfra den største overraskelse. En bog af Galileo Galilei fra 1632 gik næsten 20 gange vurderingen til 380.000 kr., og en signeret førsteudgave af Walt Whitmans 'Leaves of Grass' gik til otte gange vurderingen til 310.000 kr. En del af onsdagens høje priser blev opnået på diverse specialbind af bl.a. Paul Bonet, og det bliver ikke de sidste, der bliver sat til salg. Bjarne Saxhof havde en stor samling, og ifølge Sebastian Hauge Lerche indeholder hans samling stadig en lang række, der kan opnå auktionspriser på onsdagens niveau, hvilket vil sige 200-400.000 kr. per bog. Der resterer endnu tre eller fire Saxhof-auktioner, før samlingen er realiseret. Hertil kommer nogle specialauktioner, bl.a. en Storm P.-auktion, der formentlig vil blive afholdt i 2007. Den næste store, internationale Saxhof-auktion kommer om et år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch






