Koordinat, Ordpåhjul, Bændelormen, ØK. Navne på digtergrupper, der holder et oplæsningsmiljø levende i hovedstaden. Med en blanding af performance, medier og poesi skræver de hen over den traditionelle konflikt mellem forfatter og skuespiller: Skuespilleren hævder, at han altid har kunnet fortolke digtene bedre. Digteren mener, at skuespilleren med sin dramatisering sætter sig selv foran teksten. Post- På Foyerscenen i Kanonhallen er der hver weekend i november en kavalkade af den unge performancepoesi. Det er post-poetryslam, post-opsplitningen af performer og poet og helt post-generthed. Lun dæmoni I weekenden oplevede jeg en af ØK's grand old men, Jens Blendstrup som er midt i 30'erne og som den eneste i ØK-familien er udkommet på et anerkendt, uafhængigt forlag. Hans en time lange 'Familiealbum' har været fremført i hvert fald én gang tidligere, nemlig i april måned i ØK'ernes storbylounge, The Lab, men det gjorde ikke performancen ringere. Snarere tilføjede rutinen en dimension til Blendstrups ærkerolle som hyggeonkel med fistelstemme. Iført jakkesæt og mageligt henslængt i en velourlænestol lukkede denne julemand op for sit familiealbum med masser af skæg. Per Götz styrede med to computere billeder og underlægningsmusik showet hen imod en nostalgisk 50'erstemning. En særlig efterkrigsatmosfære, hvor Blendstrup udsøger sig den mest kuriøse vinkel i hvert billede og fabulerer løssluppent ud fra den. Resultatet er en lun dæmoni, der f.eks. fra den skræppende måges synspunkt beskriver det modsætningsfyldte kærlighedsforhold til en lygtepæl! Skør og kærlig danmarkshistorie En hullet historie om efterkrigsbarnet Jørgen, der blev for gammel til at få julegaver, toner frem, men hvert billede får i virkeligheden sin egen afsluttede historie, ligesom de små idiosynkratiske noter, som mormor skrev i de autentiske familiealbums af papir fra den tid. Det er således en både skør, personlig og kærlig danmarkshistorie, som Blendstrup får lokket frem af disse billeder, hvor yndlingsmotiverne af katte og køretøjer fastholder det nære udgangspunkt. Næste weekend byder bl.a. på forestillingen 'Brødrene Woetmann af Danmark', ligesom der udloddes gratis bøger, om det så skal ses som denne performancepoesis endegyldige brud med den etablerede trykte poesi?