Grønlandsfarer bliver han nok aldrig, men derudover synes den snart 86-årige journalist, forfatter og professor Erling Bjøl at opfylde alle øvrige betingelser for at modtage Ebbe Muncks Hæderspris, som han gjorde på Christiansborg i går. Prisen er de seneste 30 år gået til en person, som enten har ydet en prisværdig indsats for Danmark under besættelsen, inden for Grønlandsforskningen, dansk virke i udlandet eller har gjort sig specielt bemærket inden for journalistik eller lignende. I gæld til Ebbe Munck Når prisen i år går til Erling Bjøl, sker det som en anerkendelse af hans store indsats inden for historie, kulturhistorie, som lærer i international politik og bedrifter som journalist og kommentator, først ved Information og siden 1959 ved Politiken. Selv mente årets prismodtager imidlertid ikke, at netop han skulle gøre sig fortjent til at modtage hædersprisen, for efter Erling Bjøls mening var det ham, der stod i gæld til Ebbe Munck, som han mødte første gang i starten af 1940'erne, da de begge var udstationeret i Stockholm, hvorfra de forsøgte at holde danskerne orienteret om begivenhederne ude i verden. »Ebbe Munck er et af de mennesker, jeg har set mest op til, og som har betydet mest for mig«, sagde Erling Bjøl. Bjøls glamour Det var en af professor Bjøls gamle elever fra Aarhus Universitet, socialdemokraten Svend Auken, der holdt pristalen for Erling Bjøl på Christiansborg, hvor Auken kunne fortælle, at alle i hans egen studietid lå på maven for det, han kaldte Bjøls glamour. »Man kunne godt føle sig bondsk, uvidende og kluntet, når man var sammen med Bjøl«, sagde Auken - men det lød egentlig ikke som en beklagelse. Auken roste Erling Bjøls encyklopædiske viden og indsigt, og han fremhævede bl.a. Bjøls historiske og kulturhistoriske værker. »Ingen har skrevet mere indlevet om krigens gru og meningsløshed«, sagde Svend Auken med henvisning til bl.a. Bjøls to bøger 'Hvorfor krig?' og 'Hvordan fred?'. Erling Bjøl har de seneste mange år været bosat i Paris, men selv om han gik på pension for ti år siden, og selv om synet svigter, leverer han stadig jævnligt analyser og kommentarer til Politiken. 'Sandhedens time i Irak og løgnens triumf' hed den seneste, hvor han forud for det amerikanske præsidentvalg skrev om de masseødelæggelsesvåben, der blev brugt som begrundelse for at angribe Irak og afsætte Saddam Hussein.