Ifølge Kammeradvokaten er Kunstrådet i sin gode ret til at forlange 50.000 kroner retur fra journalisten Frank Esmann, hvis rådet bedømmer, at der er tale om plagiat af et vist omfang i Esmanns nye bog om Henry Kissinger. Formanden for Kunstrådets litterære fagudvalg, Claes Kastholm Hansen, siger til Ritzau, at Esmann cirka tyve gange citerer fra amerikaneren Walter Isaacsons Kissingerbiografi fra 1992. Esmanns syn på sagen Det sker, uden at læseren gøres opmærksom på, at der er tale om afskrift. Rådet har dog endnu ikke har taget stilling til, om pengene skal betales tilbage. »Først vil vi foretage en sammenligning mellem Esmanns værk og den amerikanske biografi. Så vil vi bede om Esmanns syn på sagen og først derefter træffe en afgørelse«, siger Kastholm Hansen. Omfang og karakter Kammeradvokatens responsum er udarbejdet, efter at det litterære fagudvalg tidligere på måneden bad om en vurdering af, om de gældende støtteregler gør det muligt at kræve penge retur. I sit svar skriver Kammeradvokaten blandt andet: »Muligheden for at kræve støtte tilbagebetalt i tilfælde, hvor der er mistanke om, at det værk, støtten er ydet til udførelse af, indeholder passager, der er skrevet delvist af fra andre værker uden kildeangivelse, vil efter min opfattelse navnlig bero på omfanget og karakteren af afskriften«. Frank Esmann siger, at han har læst Kammeradvokatens redegørelse, men ellers ikke ønsker at kommentere sagen. »Dog vil jeg gøre opmærksom på, at Kunstrådet anbefales at foretage eller indhente en bedømmelse af, om der er tale om afskrift og i givet fald i hvor stort omfang«, siger Esmann, der også selv er ved at skrive en redegørelse til Kunstrådet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema





