Den store passion er sejlivet som katten, der har ni liv. Og det er den store passion, forfatteren Janne Teller har brugt fire år på at skrive om i sin nye roman 'Kattens tramp'. Men hvad gør man, når genstanden for den store passion siger nej tak. Kan man så taget livet af passionen? Krig og kærlighed I sin stort anlagte roman lægger Janne Teller forsøget på at slå den store passion ihjel op imod det store folkemord i Bosnien. Men kan man overhovedet drage den parallel, spurgte Politikens litteraturredaktør, Bjørn Bredal, da han og Politikens læsere i går mødte forfatteren. »Det var også et spørgsmål, jeg diskuterede med mig selv, da jeg skrev romanen«, fortalte Janne Teller. Fra mandens synspunkt Hun mente heller ikke, der var tale om en fuldstændig parallel, eftersom sammenkædningen mellem de etniske udrensninger på Balkan og forsøget på at udslette de store følelser er en proces, der foregår i hovedet på bogens bærende person, manden Sem Grant. »Det er en krig, der foregår i mandens hoved«, sagde hun. Når hun har valgt at fortælle bogen gennem den mandlige hovedperson, Sem, skyldes det ikke mindst, at hun har villet undgå en sentimental tone i fortællingen. »Det kunne det nemt blive, hvis jeg, som det var mest naturligt, fortalte historien fra en kvindes synspunkt. Men faktisk var det ikke så svært at skrive med en mands stemme, som jeg havde troet«. Skamplet »Det er jo også en del af forfatterrollen, at man skal kunne leve sig ind i en person, og det har jeg gjort, både når det gjaldt hovedpersonens gode sider og nogle sider af hans meget ubehagelige sider. Midtvejs fik jeg hukommelsestab og gik ned, fordi jeg simpelt hen var ham«, fortalte Janne Teller. Da hun begyndte på sin historie, troede hun selv, hun ville holde fokus på kærlighedshistorien, men krigen i Balkan, som hun kalder for sin egen generations skamplet i Europa, kom hurtigt til at spille en afgørende rolle i romanen. I øvrigt en roman, hun også troede skulle være kort. Den endte med at blive på 384 sider.