Tag en kop kaffe til«. Bibliopaten er stadig hjemme hos 88-årige (tidligere kæbekirurg) Herluf Baggesen på Christianshavn, hvor snakken endnu går om Herlufs svigerfar: Navnkundige Hartvig Frisch, den socialdemokratiske undervisningsminister, der afskaffede brugen af spanskrøret i skolen, og både havde held til at indføre de små bogstaver og bolle-ået. Herluf har meget spændende materiale med relation til Frisch, men først skal vi lige have rettet en fejl, idet vi i sidste uge kom til at kalde Herlufs nu afdøde hustru for Edith. Den går ikke. Hun hed Mimi! Det var jo Hartvig Frischs kone, der hed Edith, som vor læser Susanne Hjuler fra Klampenborg gør opmærksom på. Baronesse Blixen Vi skal i det hele taget love for, at vi har fået post. Antallet af læsere, der i sin tid har haft Hartvig Frisch som lærer på Metropolitanskolen og derfor så ganske udmærket kunne svare på vor quiz, om hvem, det mon var, der var model for den flinke lærer i en vis berømt dansk roman, hvori et maltbolche optræder (se læserbrevene nedenfor), er imponerende stort. Vi vil i den forbindelse henlede opmærksomheden på læserbrevet fra Jørgen Sonnergaard, den berømte Tintin-oversætter, som oplyser, at den unge lærer faktisk var Enevold Hjejle (Ibens bedstefar?) tilsat lidt Frisch. Til gengæld er der ikke en eneste, der har kunnet gætte, hvilket øgenavn Karen Blixen gik under i Hartvig Frischs sprogkyndige familie. Forslagene er talrige, men helt forkerte. Svaret findes i et brev, som er i Herluf Baggesens besiddelse. Frisch skrev det til sin datter: »... Du forstår nok, at det meste af dagen var gået, da vi efter fotografens afgang pludselig ser baronesse Blixen dukke op. Som du nok ved går under øgenavnet 'Seven Cocktails'. Hun var fortryllende og så fuld af nye tanker og besynderlige indfald, at vi hengav os til latterudbrud uden ende. Hun sagde, at hun var blevet inspireret af en debat, hun lige i forgårs havde haft med professor Bohr«. Den uforglemmelige nytårsaften Frisch refererer herefter Blixens overvejelser om arv og miljø: »Det, der tæller mest, er miljøets indflydelse som forstærker individets egen vurdering. Tag for eksempel kvinderne, sagde hun. For få år siden ville en kvinde, hvis hun faldt i vandet fra en båd, synke til bunds som en sten, med mindre en herre skyndte sig at redde hende. I dag svømmer de over Kattegat«. 'Seven Cocktails'! Fik De den? Hvis ikke, så betænk, at titlen på verdensdamens litterære debut var 'Seven Gothic Tales'!! (på dansk: 'Syv Fantastiske Fortællinger'). Herluf husker dengang, han og Mimi holdt nytårsaften sammen med Hartvig og Edith Frisch i Hørsholm. Med ved bordet sad også Karen Blixen og Johannes V. Jensen. »Det var en uforglemmelig aften«, beretter Herluf. Fåmælte Johs. V. Jensen »Det var nytårsaften 1946-47. Både Karen Blixen og Johannes V. Jensen var nære venner af mine svigerforældre, men havde aldrig truffet hinanden. Denne nytårsaften mødte de hinanden for første gang, og det blev ikke så givende som forventet. Baronessen ankom standsmæssigt med privatchauffør Petersen fra Rungstedlund. Hun bar en sort silkekjole med abeskind slynget om halsen. Hun var smuk, og man var fascineret ved at se på hende. Hun havde Johs. V. Jensen til bords. Hendes evne som fabulerende storyteller er kendt, og det var spændende at høre hende fortælle om sit Afrika, om jagter på vilde dyr, navnlig løvejagter. En af de andre gæster supplerede med at fortælle om elgjagt i Sverige. Johs. V. Jensen kunne være fåmælt i selskab, sad bare og lyttede og sagde ingenting, og da samtalen var ved at gå i stå, spurgte baronessen: »Har De aldrig været på jagt, Jensen?«. Johs. V. Jensen havde en vane med at rimpe munden sammen som en hønserumpe og ligesom gnaske på sin tunge, muligvis for at få tid til at tænke sig om, før han gav et svar. Uorden i kemien »Jo«, sagde han, »men kun på rottejagt«, og i samme øjeblik bevægede man sig fra Afrikas vidder med masaier, zebraer, giraffer og løver tilbage til Københavns baggårde med rotter. Emnet var udtømt, og det var tydeligt, at de to ikke havde samme kemi. Johannes V. Jensen kommenterede senere begivenheden med følgende replik. »Det kom der ikke noget føl ud af«. Herlufs beretning gør det muligt at korrigere en fejl i den takketale, Thorkild Hansen holdt til Nordisk Råd efter at have fået den store litteraturpris i 1971. »Hun blev ikke med kalv«, citerede han fra mødet mellem Jensen og Blixen. Takket være Herluf ved vi nu, at Jensens ord faldt anderledes. PS: Til de læsere, der ikke var med i sidste uge: Overskriften hentyder til, at Hartvig Frisch testamenterede sit kranium til Anatomisk Museum, hvor man efter hans tidlige død dog takkede nej, idet man ikke mente at ministeren, der fik en statsbegravelse, burde begraves uden sit hoved! Quiz 1: »Værelset eksisterer ikke mere. Dag for dag så jeg gennem de snavsede vinduer ødelæggelsen skride frem, når jeg gik uden et andet ærinde. Jeg stod ude på Boulevarden og stirrede ind på de hvide ødelæggere, der altid lod som de ikke bemærkede mig«. Første linje i hvilken dansk nøgleroman? Quiz 2: Berømt svensk digterbegavelse. Første linje i dette lille værk, der udkom i 1913, rummer spørgsmålet: »Hvad er samfundet?«. Digteren svarer: »En samlivsform der har udviklet sig under overklassens mål: at holde underklassen nede«. Hvem er han, hvad hedder bogen? I sidste uge efterlyste vi ved hjælp af et citat identiteten på en lærer, der får et fornemt skudsmål i en dansk roman, ligesom vi bad læserne svare på, hvilket øgenavn Karen Blixen havde i Hartvig Frischs familie...Det forsømte forår Kære Bibliopat, Læreren optræder første gang i kapitel 43 i 'Det forsømte Forår', hvor han afløser lektor Blomme, der spiste ét maltbolche for meget. Og han var Hartvig Frisch, som blev ansat på Metropolitanskolen i 1923. I romanen underviser han i latin og tysk, mens han dog havde latin og græsk som fag. Karen Blixens øgenavn i Frisch-familien er nemt nok - hvis man ved det - hun blev simpelt hen kaldt for »fru Blixen«, fortæller Thurman, der også fortæller, at 'Sorg-agre' opstod som et svar på Frischs spørgsmål om hvad »herregårdskulturen« er - efter at Blixen havde anfægtet eksistensen af en »arbejderkultur«. Med venlig hilsen Uffe Nielsen, lektor, gårdejer Hjejle eller Frisch? Kære Bibliopat, Quiz 1 i Bøger lørdag 18.9. er nok mere speget, end du lægger op til. Hartvig Frisch var ikke den eneste lærer ved Metropolitanskolen, der tolkede skolens valgsprog »Disciplina solerti fingitur ingenium« som at øretæver er sundt for den åndelige udvikling. Jeg er nysproglig student fra skolen (1955) og havde lektor Enevold Hjejle i tysk og adjunkt Niels Heltberg (Bettinas far!) i dansk. Det var Heltberg, der med et sardonisk smil (og til vores matematiklærer Jensens forbitrelse) introducerede os i Scherfigs nøgleroman. Han påpegede, at den unge lærer, som i bogen efterfølger lektor Blomme, faktisk er Hjejle, der tiltrådte ca. 1922, mens Scherfig gik i 2. g. Og Hjejle bekræftede, at han »som den eneste var sluppet helskindet fra beskrivelserne«. Da jeg senere opsøgte Scherfig og bad ham signere min originaludgave, sagde han med et smil, at »den yngre mand« var Hjejle tilsat lidt Frisch. Men nu vil en illusion måske briste: På mit næste spørgsmål, om lektor Blomme (som i virkeligheden hed Bang og efter bogens udgivelse i 1940 forlod skolen) virkelig var så led, gnæggede Scherfig: »Lektor Bang var da et elskeligt menneske - husk bare, at der bag enhver løgn er et gran af sandhed«. Et elskeligt menneske! Sic transit ... Med venlig hilsen Jørgen Sonnergaard Forbuds-Frisch Kære Bibliopat, Du lægger jo nogle gode lunser madding ud i din artikel om Hartvig Frisch, for svaret er naturligvis, at romanen er Hans Scherfigs 'Det forsømte forår'. Som bekendt myrdes den forhadte latinlærer lektor Blomme med et forgiftet maltbolsje. Hans afløser er en ny lærer. Denne lærer var i virkelighedens verden (det er jo en nøgleroman) Hartvig Frisch. Han var på Metropolitanskolen i perioden 1923-1941. Han er stort set den eneste sympatiske lærerskikkelse i Det forsømte forår. Otto Gelsted skriver om ham, »at han havde foreslået de danske lærere at afskaffe retten til at prygle eleverne. Men lærerne var endnu ikke modne til denne reform.« Hans Scherfig undrede sig senere over Hartvig Frisch. I Carsten Clantes bog 'Normale mennesker' fortæller Hans Scherfig om en episode fra 1940. Her skulle 'Det forsømte forår' havde været læst op den 6. december, men DR's programudvalg fik bogen forbudt i radioen. Det i sig selv overraskede Scherfig, men endnu mere hvem i programudvalget, der havde været ivrig fortaler for dette forbud. »Det var pudsigt nok Hartvig Frisch, der fik 'Det forsømte forår' forbudt i radioen, jeg troede, det var Buhl og Bomholdt, og jeg bar nag til Bomholdt i tyve år, før jeg fik at vide, at det var Frisch«. Med venlig hilsen Ebbe Larsen, Odense SV En gåde.. Kære Bibliopat, Når det en mørk og regnfuld nat bankede på døren i Frisch-familiens hus tæt på Rungstedlund, var freden forstyrret langt ud på de små timer, for det var utvivlsomt »Baronessen«, som havde trodset uvejret og søgt selskab. Min mor var veninde med Edith, som jeg dog altid har hørt omtalt ved sit kælenavn. Denne uges spørgsmål kunne derfor sagtens være: Hvilken nulevende dansk politiker er opkaldt efter Edith? (Kælenavnet er ikke Ditte) Med venlig hilsen Poul Lerch-Thomsen, Værløse