Den franske filosof Bernard-Henri Lévy er en sælsom blanding af jetset, intellektuel og pyntesyg laps, som kun eksisterer i Frankrig. I Danmark er der vandtætte skotter mellem intellektuelle og societystjerner. Men i Frankrig er grænsen mere flydende. Ja, faktisk findes en for gallerne ganske sælsom krydsning af filosof, forfatter og medievant levemand: Bernard-Henri Lévy, eller BHL som han kaldes i daglig tale. Han er indbegrebet af en ekstremt produktiv jødisk kosmopolit. Han blander sig i såvel den franske som den internationale debat med kritiske artikler, bøger og essays i alt lige fra New York Times til ugentlige kritiske kommentar om aktuelle franske forhold i hans bloc notes i nyhedsmagasinet Le Point. Pyntesyg laps BHL gemmer sig dog langtfra bag de tunge, støvede bind, men er derimod en pyntesyg og forholdsvis velhavende laps, der sågar er med på Vanity Fairs liste over klodens mest elegante personligheder. Han bor i en kolossal lejlighed i Paris' intellektuelle højborg, det fashionable 6. arrondissement med sin kone, den smukke skuespillerinde Arielle Dombasle. Hans økonomiske, intellektuelle og personlige succes irriterer dog mange franskmænd. De elsker at gøre nar ad den 55-årige pønser med den permanentede manke, som da et ledende fransk dagblad bragte en artikel om ham med overskriften 'Gud er død, men mit hår er fantastisk'. Den slags affejer Lévy som misundelse og en bedaget forestilling om, at en intellektuel ikke må være velstillet eller have nogen som helst form for magt. For tæt på magtens indrekreds er han. BHL er dus med finans- og økonomiminister Nicolas Sarkozy og bonkammerater med milliardæren François Pinault og industrimagnaten Jean-Luc Lagardère. Konspirationsteorier Men BHL stiller sig langtfra tilfreds med den virkelighed, han møder bag skrivebordet og i de mange digre værker, som fylder hans reoler, og på trods af sin ekstravagante og forvænte livsstil er han ikke bange for at få jord under neglene. Senest da han i fjor udgav den meget omtalte bog 'Qui a tué Daniel Pearl' ('Hvem dræbte Daniel Pearl') om journalisten fra Wall Street Journal, der blev myrdet af rabiate muslimer i Pakistan. Ifølge BHL's bog blev Pearl ombragt, fordi han havde opsnuset en forbindelse mellem terrornetværket al-Qaeda og den pakistanske efterretningstjeneste, der solgte atomhemmeligheder til højeste bud. De fleste større aviser afviste hånende Lévys påstande som paranoide og fabulerende konspirationsteorier, men virkeligheden viste sig senere at være skræmmende tæt på bogens beskrivelser. Frelseren BHL skabte sig et navn, da han som ung provocateur i den meget direkte bog 'Barbarismens menneskelige ansigt' ('La barbarie à visage humain') hudflettede den franske venstrefløj for ganske at have overset, at kommunismen var den største trussel mod menneskerettighederne. Men i tråd med sin kontrastfyldte personlighed har han også selv flirtet kortvarigt med maoismen. I dag skoser han den velmenende venstrefløj for at undervurdere faren for muslimsk fundamentalisme, og ynder at prale med, at han allerede for 20 år siden forudså den ekstreme højrefløjs opblomstring i det franske politiske liv. Måske er krystalkuglen dog steget ham til hovedet. I hvert fald protesterede han ikke, da hans kone for nylig offentligt sammenlignede ham med Jesus.