Syv prominente briter har sagt ja til at være H.C. Andersen-ambassadører, som i jubilæumsåret 2005 skal være med til at udbrede kendskabet til digteren og fejre hans 200-års fødselsdag. De syv er tv-værten Sir David Frost, skuespilleren Sir Derek Jacobi, forfatteren af den britiske Andersen-biografi Jackie Wullschlager, skuespilleren Elizabeth Hurley, tv-værten og forfatteren Sandi Toksvig, forfatteren Dame A.S. Byatt og forfatteren Michael Morpurgo. De syv ambassadører udnævnes 15. september i British Library i London under overværelse af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Præsentationen af de britiske HCA-2005-arrangementer finder også sted 15. september.
Fra Byatt til Hurley
Lyt til artiklen