Adam Oehlenschläger blev født i 1779 på Frederiksberg ved København. Hans far var ansat ved slottet, som om sommeren blev brugt af kongefamilien, men om vinteren stod koldt og tomt, og både det hektiske sommerliv og det ensomme vinterliv gav næring til Adams drømme og fantasier. Han prøvede at blive skuespiller, men det mislykkedes. Så kom han med lektiehjælp fra de to begavede Ørsted-brødre ind på Københavns Universitet. Men det med studierne blev ikke rigtig til noget, og han vidste ikke hvilken vej, han skulle vælge. På dette kritiske tidspunkt i sit liv mødte han en mand, der gjorde det største indtryk på ham, nemlig forfatteren Henrik Steffens. Steffens gav ham en tro på poesiens værd og vakte en drøm i ham om at digte noget stort. Efter de to havde talt uafbrudt sammen i næsten et døgn, gik Oehlenschläger hjem og skrev det berømte digt 'Guldhornene'. Det blev trykt i 'Digte', den bog, der blev hans gennembrudsbog. Den udkom i december 1802. Og siden da lagde Oehlenschläger stort set ikke sin pen. Hans produktion er kæmpestor, han skrev i alle genrer: digte, skuespil (alle slags), store og små romaner på vers og i prosa, han skrev og skrev, og selv om en del af det ikke blev rost i hans egen tid, blev han alligevel betragtet som sin tids digterkonge. Mest kendt i dag er - foruden 'Aladdin' - hans tragedier 'Axel og Valborg', 'Hagbarth og Signe', versromanen 'Thors Reise til Jotunheim' og digtkredsen 'Frederiksberg'. Nationalsangen 'Der er et yndigt land' er også skrevet af ham. Oehlenschläger døde i 1850, og sorgen var stor, for næsten alle holdt af ham. Det Kongelige Teater blev lukket, og H.C. Andersen, som skulle have haft premiere på et nyt stykke samme aften, måtte vente en tid endnu - og det bekom ham bestemt ikke.