Det danske fodboldlandshold har et - hidtil - hemmeligholdt våben ved slutrunder. Våbnet er - bøger! Landsholdet har simpelthen sit eget bibliotek. Deres Bibliopat, som har sine egne kilder i EM-lejren i Portugal, kan afsløre, at DBU råder over ikke færre end et par hundrede bøger, som netop nu befinder sig på en til formålet opstillet reol i træningslejren i Portugal. Normalt opbevares landsholdsbiblioteket i DBU's hovedkvarter i Brøndby, men når det er tid til endnu en slutrunde, bliver bøger altid husket og sendt med i containeren med alt det andet habengut: fodbolde, vanddunke, benskinner, lakrids m.m. Faste læsere vil endnu huske, at vi her i hulen kunne afsløre, at Stig Tøfting under VM i Sydkorea medbragte 'Tornfuglene' af McCullough som afslapningslekture. På video ganske vist, men alligevel. Står hos massøren I Portugal råder spillerne over et bredt sammensat bibliotek, der ifølge Stig Rasmussen fra DBU både rummer »skønlitteratur, krimier, lidt historie og biografier«. »Vi tager altid bøger med til slutrunder. Krimier er nok de mest efterspurgte«, siger Rasmussen, der oplyser, at det er Bog & Ide i Hørsholm, der gennem tiden har leveret bøger til landsholdsbiblioteket. Bøgerne befinder sig netop nu i spillernes 'fritidsrum'. Her har holdets massør stillet sagerne op sammen med en computer med internetadgang samt - ikke at forglemme - en lænestol og en sofa. »Men spillerne tager som regel bøgerne med hen på deres værelser«, uddyber Stig Rasmussen. Han kan oplyse, at anfører Rene Henriksen netop nu er i gang med Jan Thieles 'Black Jack', der foregår i København og ud over spændingen har plads til lidt erotik. Claus Jensen er til andre kalorier. Han er i fuld gang med navnefælle Carsten Jensens 'Jeg har hørt et stjerneskud' og fik i øvrigt Bo Lidegaards Jens Otto Krag-biografi i fødselsdagsgave sidste år. Ebbe Sand, der ifølge Stig Rasmussen måske er holdets mest læsende spiller efter Claus Jensen, er gået i kødet på Stephen King, som han er »meget begejstret for«. Også Jesper Grønkjær, der endnu ikke er mødt op i EM-lejren, er efter sigende en flittig læser. Det er Thomas Gravesen, der til daglig spiller i Everton, derimod ikke. Stig Rasmussen begynder at grine, da Bibliopaten spørger til Gravesens læsevaner. »Jeg tror sgu ikke, han ved, hvad en bog er«, hikster Rasmussen. Køber bøger i lufthavnen Målmand Thomas Sørensen er også glad for krimier, og Jon Dahl Tomasson er netop gået i gang med en bog om Anden Verdenskrig, som han har købt i en lufthavn. Han er allerede 100 sider inde i den, meddeler Bibliopatens (og avisens) udsendte medarbejder Andreas Kraul, der har oplysningen direkte fra Milanstrikerens egne læber. I det hele taget køber mange landsholdsspillere deres bøger i lufthavne. Se, nu vil vore læsere naturligvis gerne høre, hvad landstræner Morten Olsen egentlig går, sidder eller ligger og læser i Portugal, men her skærer Stig Rasmussen igennem: »Han læser udelukkende fodboldbøger! Han er dybt koncentreret til sådan en slutrunde; der er ikke tid til andet end fodbold, heller ikke på bogfronten«. Romanfigurer som samtalepartnere Når det her i hulen har ligget os på sinde at finde ud af, om de rød-hvide husker at prioritere litteraturen i Portugal, er det ikke, fordi vi har nogen illusion om, at man kan læse sig til en medalje. Om gutterne så læste Shakespeares eller Bibliopatens samlede værker, tror vi (helt ærligt) ikke engang, de ville kunne slå Sverige, men det er en anden snak. Næ, bøgerne kommer selvfølgelig ind i billedet, fordi også fodboldspillere kan have brug for at befolke den ensomhed, som ethvert individ principielt befinder sig i, og som for spillernes vedkommende øges af, at kvinder er bandlyst i EM-lejren. Vores drenge er omgivet af kønsfæller, der lever af at sparke til læderkugler; det er varmt, dagene er lange og frygten for svenskerne og italienerne ligger måske som en knude i maven. Det kan i det hele taget være svært at snakke ud om alt det, man går og tumler med indeni. For den således belastede og ensomme spiller kan romanfigurerne blive en slags samtalemakkere i en indre dialog, der i visse tilfælde kan forlene ham med en sjælslutring, der efterfølgende forårsager mirakler på grønsværen. Laudrupfintens litterære aner Meget tyder faktisk på, at Laudrupfinten (man snyder modstanderen ved at kigge i den ene retning, mens man afleverer i en anden) har rod i en læseoplevelse, som Michael Laudrup havde kort før kampen. Hvis Ebbe Sand i Portugal kommer endeligt ud af sin langvarige krise, kan det meget vel være Stephen King, der har fået ham til at indse, at frygt altid er en relativ størrelse, og at der faktisk er noget, der er værre end midlertidige scoringskriser og selve det at skulle bo og leve i en fanatisk fodboldenklave i Tyskland. Den mentale side af fodbold må aldrig undervurderes, og det glæder os i dag endegyldigt at kunne mane myten om fodboldspilleres manglende belæsthed i jorden. Der vil altid være enkelttilfælde, men i det store og hele må man sige, at spillerne fra Danmark godt kan læse - og gør det. »Det handler om at slå tiden ihjel«, tilføjer Stig Rasmussen prosaisk. »Spillerne har brug for at koble af og tænke på noget andet end fodbold. Vi har været samlet mere end tre uger, og vi træner kun en gang om dagen, resten af tiden har man fri til at hvile eller plaske i svømmepølen, eller hvad man nu vil. Der er mange, der bruger tiden på at læse en god bog«. Så ved vi det. Og hånden på støvlen, det er da meget rart at vide, ikke? Quiz 1: Portugisisk forfatter, lægens hustru er den eneste, der kan se, hvad der foregår, hvilken mageløs roman? Quiz 2 (freestyle): Hvem bliver europamestre, og hvilke læseoplevelser vil kunne være udslaggivende for det vindende lands spillere?! Quizløsninger!Fra hvilken bog stammer dette citat, spurgte vi i sidste uge: »Den vigtigste Bestanddel i Landskabet, og i Livet herude, var Luften selv. Naar man ser tilbage over et aarelangt ophold i de afrikanske Højlande, bliver man forbavset ved at føle det, som om man havde levet lang Tid oppe i Luften«. Hej Bibliopat. Den var næsten for nem. Citatet er jo fra Karen Blixens 'Out of Africa' (fra 1937), endda på første side. Med venlig hilsen Annette Lynge, København Redford i en Gipsy Moth Kære Bibliopat. »Jeg havde en farm i Afrika ved foden af Bjærget Ngong«. Sådan skrev Karen Blixen, mens hun sad i luften langt væk fra Ngong og Robert Redford og havebordene af møllesten, der står der endnu. Det lyder som Karen Blixen - og det er Karen Blixen, der citeres i din quiz. 'Den afrikanske farm' er en fremragende roman (om end måske en smule racistisk visse steder), der altid kan læses - hvad enten man er i Kenya eller i Rungstedlund. Og man kan altid forestille sig en Gipsy Moth-flyvemaskine oppe i den omtalte luft - med eller uden Robert Redford indeni. Bodil Christensen Den friske luft i Kenya Kære Bibliopat. Med udsigten til snart at skulle rejse til Kenya for mit arbejde valgte jeg i fredags 'Den afrikanske farm' som godnatlæsning. Godt nok nåede jeg kun to en halv side, inden øjnene faldt i, men det var jo præcis nok til lørdagens quiz. Og luften - det var jo præcis denne friske luft, der forbavsede mig under et besøg på Karen Blixens farm for nogle år siden. Meget friskere og køligere, end jeg troede, det var muligt på disse breddegrader. Og så udsigten til Ngong Hills fra terrassen - jeg kan godt forstå Karen Blixens fascination af stedet! Og så skal det lige huskes, at det er på grund af en Hollywoodfilm, at man har mulighed for at besøge farmen - for det var jo 'Out of Africa', der gav de økonomiske muligheder for oprettelsen af museet. Hakuna matata! Ursula Hülsmeier Charlottenlund Datid og førnutid hos Blixen Kære Bibliopat. »Jeg havde en Farm i Afrika ved Foden af Bjerget Ngong«. Sådan begynder første kapitel, 'Farmen ved Ngong', af Karen Blixens 'Den afrikanske farm'. Ikke så meget længere nede i kapitlet finder man de af dig citerede linjer. Det har i mange år forekommet mig at være en mesterlig indledning til en selvfølgelig i øvrigt fremragende bog. Helt uden føleri, selv om brugen af ordet »havde« kunne sende associationer til Ewald og Arendse (»Havde jeg da og en Arendse?«). I øvrigt kan det også - lidt mere prosaisk - være en genklang af engelsk, hvor man jo altid vil bruge datid om det i fortiden afsluttede i modsætning til den hyppige danske brug af førnutid. Med venlig hilsen Daniel Radtleff, Hørve Til Afrikahylden Kære Bibliopat. Til din næsten tomme reol med Afrikalitteratur kan jeg fra min bogreol anbefale en fremragende biografi om Livingstone af Timothy Holmes: 'Journey to Livingstone - Exploration of an Imperial Myth' (Canongate Press, 1993). Af den mere kuriøse slags: 'The Story of Medicine and Disease in Malawi', skrevet af et engelsk lægeægtepar, der selv har stået for udgivelsen. Den kan muligvis stadig fås i Blantyre. Det er en beskrivelse af lægemission og missionærer ved Malawisøen fra cirka 1874 og til midten af det 20. århundrede. Både denne bog og biografien giver et godt indtryk af den store risiko, malaria og andre sygdomme frembød for de hvide opdagelsesrejsende, så det er noget nær et under, at så mange af dem overlevede. Og hvis Bibliopaten bevæger sig endnu længere sydpå på det fascinerende kontinent, så er Laurens van der Post et must. 'The Lost World of the Kalahari' og den efterfølgende 'The Heart of the Hunter' bør hurtigt finde deres plads på hylden. Især den sidste, der er en næsten poetisk beskrivelse af buskmændenes forestillingsverden og mytologi, er en af mine yndlingsbøger. Og der er meget mere - f.eks. 'Mungo Park'. Med venlig hilsen Birthe Poulsen Gilleleje