Georg Brandes' berømte bonmot om, at »litteraturen skal sætte problemer under debat«, har altid fyldt mig med undren. Læserbreve, kronikker og kommentarer er jo langt bedre egnet til at fremsætte et synspunkt og argumentere for det. Litteraturen er for langsom, ofte omstændelig og frygtelig tvetydig. Hvis man insisterer på at læse den med Brandes' briller, er der meget, man ikke ser. For en digtsamling er jo ikke bare et læserbrev, spicet op med metaforer; en roman er ikke et 250 sider langt debatindlæg, forklædt som fortælling. Ikke desto mindre bliver Brandes' briller stadig brugt de fleste steder. At se litteraturen og kunsten i en samfundsdebatterende optik er for mange mennesker så selvfølgeligt, at de slet ikke bemærker, at de rent faktisk har netop dén brille på. Og derfor heller ikke tænker på, at der findes andre.