Stemningen var kultisk. Deres bibliopat havde henlagt det årlige møde blandt tidligere redaktører af Studenterbladet til Bruun Rasmussens tætpakkede auktionshus. Tidspunktet var pudsigt nok i forgårs, netop som der i Frihavnen var biblio-nekrofilt træf for medlemmer af disciple, investorer, aficionados, fans, læsere og wannabees udi fænomenet 'Dan Turèll'. Rødvinsgenerationen sad forventningsfuldt på de dyre rækker oppe foran. Redaktørgruppen stod klædeligt tilbagetrukket omkring en klassisk dansk tremmesofa. Udsynet var godt, men whiskyen var bedre. Deres bibliopat havde på forhånd fået sin myndige frues tilladelse til at byde på katalognummer 3565: En to meter lang, 60 cm dyb og 90 cm glasmontre på en sokkel af mørkt træ, som havde stået i Onkel Dannys arbejdsværelse og ville egne sig perfekt som udstillingssted for bibliopatens forskellige bogskatte. Hans Riefenstahliana ikke mindst. (Men måske også til diverse hits fra subsamlingerne af forstenede søpindsvin, danske tokroner, galante blade, stenalderredskaber, krokodillekranier m.m.).