Skal Lindhardt & Ringhof stadig udgive John Irving? »Selvfølgelig«, siger Bonnierforlagenes danske chef, Morten Hesseldahl. Han er slet ikke i tvivl. Heller ikke, når det gælder Nick Hornby. Også han er selvskrevet. Og Margaret Atwood? »Måske«. Det er dér, vi er i den danske bogverden, som fra i dag fejrer bogsæsonens slutspurt med den årlige bogmesse i Forum. Det er ikke længere en selvfølge, at et stort, dansk forlag som Lindhardt & Ringhof vil fortsætte med at udgive en forfatter, som ofte nævnes i opløbet om de tunge litterære priser. Forlagenes økonomi er klemt, og den oversatte litteratur har det så dårligt i Danmark, at to af landets største bogkoncerner, heriblandt Bonnier, har besluttet at skære drastisk ned på antallet af udenlandske titler. For nylig fyrede Gyldendals datterforlag, GB-Forlagene, hver tredje medarbejder, og den adm. direktør Erik C. Lindgren fortalte, at antallet af titler fremover skulle barberes tilsvarende. Og det var især den oversatte skønlitteratur, der skulle reduceres. For to uger siden fulgte Lindhardt & Ringhof trop ved nærmest at nedlægge sin udenlandske redaktion. Fire mand er fyret. Titelantallet bliver fremover halveret. »Med den reduktion vi har foretaget, håber vi, at vi har stoppet blodstyrtningen på det udenlandske område«, siger Morten Hesseldahl. »Vi gør bare det, alle andre har gjort for længst. Vi har udgivet 40-50 udenlandske titler om året, og det er kun få af dem, der løber rundt. Det er meget dyrt at have en afdeling for oversat litteratur, og nu vil i stedet dyrke det danske og det skandinaviske, men det bliver ikke den smalle litteratur, vi skærer ned på. Det bliver snarere mainstreamlitteraturen og spændingsbøgerne«, siger han. Aldrig lukrativt Gyldendals litterære direktør Johannes Riis kan godt nikke genkendende til problemerne med at få afsat navne, som ellers er slået stort igennem i udlandet. »Salget af oversat skønlitteratur har aldrig været særlig lukrativt. Som tilfældet er med den danske litteratur, er det også her ganske få titler, der opnår det store salg. Det er f.eks. bøger af Kerstin Ekman, Günter Grass og Isabel Allende, som også i bogklubberne har et stort publikum. Gennem årene har vi købt en del udenlandsk litteratur for at kunne forsyne vores egen bogklub. Vi vurderer de enkelte forfatterskaber løbende, og jeg synes, vi er meget tålmodige, som man også skal være, men vi har da sagt farvel til forfattere som Scott Turow, Marge Piercy, Michal Viewegh og senest også til Rosie Thomas«, fortæller Johannes Riis. Den seneste bogstatistik siger, at salget af især skønlitteratur i år er gået rigtig dårligt i de første ni måneder. Salget er faldet 11 pct., mens bogmarkedet totalt er faldet med tre pct. Johannes Riis klager dog ikke. »I vores afdeling går det stort set som budgetteret, og faktisk er der fremgang for den oversatte litteratur i år«, siger han. Blandt de danske bøger er det især nye romaner af Kirsten Thorup, Ib Michael, Dorrit Willumsen, Jette Kaarsbøl og Hanne Marie Svendsen, der har solgt godt. Afmatningen i bogbranchen er dog en kendsgerning, og den har ikke kun ramt Bonnier og Gyldendal. For nylig gjorde branchebladet Bogmarkedet op, at der indtil nu i 2003 er blevet fyret 45 forlagsmedarbejdere, svarende til to velvoksne forlag. »Jeg vil ikke kalde det en krise i bogbranchen. Der er trods alt ikke lukket forlag endnu, ligesom der også bliver ved med at være cirka 420 boghandlere i landet«, siger direktør Olaf Winsløw fra Den Danske Boghandlerforening. Han mener, fyringerne i branchen er udtryk for en strukturtilpasning. Forlagene indretter sig på, at flere danskere læser den udenlandske litteratur på originalsproget, og han ser også strømmen af nye småforlag som en naturlig del af branchen. Når forlagene indskrænker, prøver folk selv at løbe et forlag i gang. Det seneste år eller to er der dukket i hvert fald en halv snes nye forlag op. 'elkjæroghansen', 'People's Press', 'hansenoghansen', 'Hr. Ferdinand', 'Bazar', 'Documentas', 'Ries', 'Bebop' og 'Bindslev' for bare at nævne nogle. »Det går meget godt. Det giver et lille overskud i år, og næste år regner jeg med, at jeg også kan udbetale mig selv en fornuftig løn ved at udgive syv-ti bøger, men jeg har også kun mig selv, en pc, en fax, en telefon og en printer«, siger Kasper E. Nielsen fra forlaget Bindslev, der fik en flyvende start ved at finde Noam Chomskys bog om 11. september, før nogen af de etablerede forlag fik øje på den. »Jeg bruger almindelig sund fornuft. Jeg bruger ikke flere penge, end jeg har, og jeg sætter ikke mere på spil, end jeg har råd til«, som han siger. Flere ansatte i Århus Samme model har de succes med på det medarbejderejede forlag Klim i Århus. I stedet for at fyre folk har forlaget udvidet med to, så man nu er ni ansatte. Recepten på et lille, stabilt overskud er undervisningsegnede fagbøger og små omkostninger. Plus et lille, skønlitterært program, der kan sælges. »Men vi tager også nye forfattere ind, som vi giver en chance. Da vi startede med japaneren Haruki Murakami, solgte vi måske 2-300 eksemplarer af hans bøger, men efter den femte bog er han pludselig brudt igennem og er blevet interessant for bogklubberne også«, siger Inger Kristensen, som ud over at være redaktør også er medejer. Ideen om det lille, men håndplukkede program af danske og udenlandske, skønlitterære forfattere har de også overtaget hos landets nu næststørste forlagsgruppe Aschehoug. Her har redaktionschef Charlotte Jørgensen fået oprettet forlaget Athene, som er et lille forlag i forlaget. Et såkaldt imprint, der foreløbig har udgivet bl.a. norske Hanne Ørstavik og Lars Saabye Christensen, italienske Elena Ferrante og danskerne Leonora Christine Skov og Bent Vinn Nielsen. »Vi skal ikke udgive mere end syv eller ti bøger. Kunsten er at sige nej til det meste og koncentrere sig om en klassisk linje, der lægger vægt på den gode fortælling«, siger hun. Hendes chef, forlagsdirektør Anette Wad, fortæller, at Athene allerede nu hviler i sig selv, men hun lader også skinne igennem, at det skønlitterære udgivelsesprogram heller ikke er oprettet for at give et stort overskud. »Vi har det også af hensyn til vores image - for at signalere, at vi er et fuldvoksent forlag«, siger hun. Bogmesse og julesalg Og fuldvoksent er Aschehoug, hvis man ser på volumen. Programmet med årets bøger fra forlaget fylder godt 200 sider, så Aschehoug har sin del af skylden for, at landets avisredaktioner i nogle hektiske efterårsuger oversvømmes af udgivelser, som død og pine skal ud inden bogmessen. »Vi styrer selv efter bogmessen, for som alle andre ser vi bogmessen som en unik mulighed for at møde læserne med et fuldt bogprogram. Jeg er selv fortaler for, at vi forsøger at sprede vores udgivelser hen over året, men alligevel ligger halvdelen af vores udgivelser vel i månederne september, oktober og november. Det er fordi, bøgerne har så kort levetid, at forlagene er bange for at præsentere deres guldæg for tidligt, og derudover er bogen jo også blevet et stort gavefænomen«, siger Anette Wad som forklaring på, at alle gerne vil have deres bøger ud så tæt på julesalget som muligt. Sådan er det altid, men i år er alle ekstra opmærksomme på at få hul igennem til kunderne i den sidste måned før jul. Især med de skønlitterære bøger. De første ni måneder af i år har danskerne købt 350.000 færre skønlitterære bøger end året før, så der er noget at indhente. Lokkemaden er fra i dag lagt ud på standene i Forum. Her kan de læselystne weekenden over lytte til forfatterne og skrålæse i de romaner, de drømmer om at læse til vinter. Forfatterne er stort set kun danske, men bøgerne er stadig en stor blanding af dansk og oversat litteratur. Så længe det varer. Den oversatte bog er en truet art, som man i stadig større omfang kun vil kunne møde i sin originale sprogdragt. Måske er det slet ikke romaner, men derimod ordbøger De skal bladre i på BogForum. Har De overvejet italiensk for begyndere?