Arabiske bøger skrives i Kairo, udgives i Beirut og læses i Bagdad. Det er en tommelfingerregel, man hører mange gange, hvis man rejser en tur rundt i Mellemøsten - hvad jeg lige har gjort i hælene på Herbert Pundik: Egypten, Jordan, Syrien, Libanon. Men Beirut nøjes nu næppe med at udgive. Byens borgere må også læse ganske meget, hvis man skal dømme efter den Virgin Megastore, der er smækket op midt i byens miks af ruiner fra borgerkrigen og splinterny brutalentreprise. Jeg kender især Virginkonceptet fra forretningen på Champs Elysées i Paris, hvor man døgnet rundt, ugen rundt, kan købe bøger, musik og elektronik. Naturligt nok må Mellemøstens Paris også have sig sådan et kulturelt stormagasin, nu da byen søger tilbage mod fordums storhed. Man bliver sikkerhedstjekket lige så grundigt i Beirut som i Paris, og begge steder er det nemt at danne sig et overblik over, hvad kunderne køber. Virgin Megastore er nemlig udstyret med en reol, hvor de 20 mest solgte titler i netop denne forretning inden for henholdsvis skøn-, fag- og billigbøger er sat frem. Jeg tog opstilling ved reolen med fagbøger og skrev titlerne ned i tur og orden. Forretningen sælger bøger på byens tre fremherskende sprog, arabisk, fransk og engelsk, men 10. september 2003, da jeg tog mine noter, var der ingen arabisk bog blandt de tyve mest solgte. Og der var nok også et mønster i, hvilke titler, der optrådte på fransk (originalt og i oversættelse), og hvilke der var engelsksprogede. Jeg overlader til læseren selv at se mønstre og i øvrigt finde supplerende oplysninger og anmeldelser frem f.eks. på internettet. Personligt skal jeg bruge en del af de tyve titler til eftertanke oven på en hæsblæsende tur rundt i regionen. Men et udpluk på f.eks. ti af titlerne vil nok også være et godt sted at starte et aktuelt mellemøststudium. En del af bøgerne er velkendte og omdiskuterede også i Danmark, nogle er endda oversat - og ikke alle handler om Mellemøsten (skønt forbavsende mange nu gør). Alt i alt tyve titler, som giver en idé om, hvad der rører sig i hovedet på Beirut netop nu. 1. Hilary Clinton: Mon histoire (Levende historie) 2. Alain Decaux: L'Avortion de Dieu - Une vie de Saint Paul (Guds abort - Paulus' liv) 3. Sandra Mackey: The Saudis - Inside the Desert Kingdom (Saudiaraberne - Ørkendømmet indefra) 4. Stephen Glain: Dreaming of Damascus - Arab Voices from a Region in Turmoil (Drømme om Damaskus - arabiske stemmer fra en region i oprør) 5. Derek Hopwood: Sexual Encounters in the Middle East - the British, the French and the Arabs (Seksuelle møder i Mellemøsten - briter, franskmænd og arabere) 6. Pascal Boniface: Est-il permis de critiquer Israel? (Er det tilladt at kritisere Israel?) 7. Norman G. Finkielstein: L'Industrie de l'Holocauste (Holocaust-industrien) 8. Fareed Zakaria: The Future of Freedom - Illiberal Democracy at Home and Abroad (Frihedens fremtid - ikke-liberalt demokrati hjemme og ude) 9: Robert Kagan: Paradise and Power - America and Europe in the New World Order (Paradiset og magten, Amerika og Europa i den nye verdensorden). 10: Geoff Simons: Future Iraq - US Policy in Reshaping the Middle East (Fremtidens Irak - USA's politik for en omdannelse af Mellemøsten) 11: Emanuel Todd: Après l'Empire - Essai sur la Décomposition du Système Américain (Efter imperiet, Essay om det amerikanske systems forfald) 12. Baruch Kimmerling: Politicide - Les Guerres d'Ariel Sharon contre les Palestiniens (Politikkens mord - Ariel Sharons krige mod palæstinenserne) 13. Franck Debié o.a.: La Paix et la Crise: le Liban reconstruit? (Fred og krise: Libanons gendannelse?) 14: Souad: Brûlée vive (Levende brændt) 15: Oriana Fallaci: The Rage and the Pride (Raseriet og stoltheden) 16. Jean Lacouture o.a.: Un Siècle Pour Rien - Le Moyen Orient Arabe de l'Empire Ottoman à l'Empire Américain (Et århundrede til ingen nytte - Det arabiske Mellemøsten fra det ottomanske imperium til det amerikanske) 17. Bob Woodward: Bush s'en va-t-en Guerre (Bush går i krig) 18. Francoise Giroud: Demain déjà - Journal 2000-2003 (Allerede i morgen - dagbog 2000-2003) 19. John Boykin: Cursed is the Peacemaker - The American Diplomat Philip Habib Versus the Israeli General Ariel Sharon, Beirut 1982' (Forbandet er fredsmageren - Den amerikanske diplomat Philip Habib versus den israelske general Ariel Sharon) 20. Edmonde Charles-Roux: Isabelle du désert (Ørkenens Isabelle)
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema





