De udsender verdens mest solgte slankebog til oktober, men det er ellers ikke lige skrump, man tænker på, når Lindhardt og Ringhof udsender deres efterårskatalog, som er så stort som aldrig før, samtidig med at konkurrenten Gyldendal bebuder nedskæringer. Det meget brede program byder på bøger fra så forskellige navne som Poul Nyrup Rasmussen, Cecil Bødker, Jokeren, Michael Tesch, Margaret Atwood, Annie Proulx, Donna Tartt, Martin Amis, Rene Dif, Paula Larrain og Nick Hornby. Plus altså Dr. Atkins, der får udsendt sin nye kostrevolution - den uden kulhydrater - på dansk efter at have domineret den engelsksprogede verden med 10 millioner solgte bøger. Erindringsbogen 'Rødder' fra tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen vil formentlig tiltrække sig en del omtale, når den udkommer. Her fortæller Nyrup om sit liv fra 1943 til 1962. Lige indtil han drager til hovedstaden, hvor han de første dage må sove i et medbragt telt. Det er en historie om både fattigdom, nazisme, fængselsdomme og emigration, og det er også en historie, der viser, at de færreste i det vestjyske havde regnet med, at der gemte sig en kommende statsminister i den syvårige Poul. 'Doven og ikke særlig godt begavet', lød skolens bedømmelse af ham. Nyrup Rasmussen har skrevet første del af sine erindringer i et samarbejde med journalisten Peder Christoffersen. Mange erindringer Erindringerne fylder - også hos L&R - en del i bogprogrammet. Der er bøger af eller om rockmusikeren Lars Ulrich, tv-værten Paula Larrain, forfatteren og journalisten Jørgen Schleimann, skuespilleren Malene Schwartz og popmusikeren Rene Dif. Også på skønlitteraturens område har forlaget et stort program, og bemærkelsesværdigt er det, at Cecil Bødker udsender romanen 'Siffrin', som bl.a. er en beretning om danskernes møde med det fremmede i forrige århundrede. Fra de danske forfattere i øvrigt er der rejseminder fra Thomas Boberg i 'Invitation til at rejse', og der er romaner fra Peder Hove med 'Blindgænger', Ester Bock med 'Kollision', Juliane Preisler med 'Dreng', Per Helge Sørensen med 'Spin' og Peter Rønnow-Jessen med 'Grungen'. John Stefan Olsen debuterer med 'Borgmester ved et tilfælde', og musikeren Michael Teschl med 'Sunde takter fra en sund sjæl'. Digte er der fra bl.a. Peter Nielsen, Jens Asbjørn Seehuusen og Kristiane Hauer. Jokeren fra Den Gale Pose får udgivet sine tekster fra 1994-2003 i 'Storby stodder'. Udenlandske nyheder Fra de udenlandske forfattere er der nyt fra Margaret Atwood med 'Oryx og Crake'. Anne Pratchett får udgivet den prisbelønnede 'Bel Canto', og der er også nye romaner fra populære Donna Tartt ('Den lille ven') og Annie Proulx ('Esset i ærmet'), for slet ikke at tale om Martin Amis' kontroversielle bog 'Koba - den frygtede', der især handler om Stalin - plus Nick Hornbys bog '31 sange' om moderne popmusik og John Irvings debut som børnebogsforfatter med 'Lyden af en der prøver at være helt stille'. Fra faglitteraturen kan nævnes 'Isams historie', som er Mikael Børstings beretning om en kriminel andengenerationsindvandrer, Michael Irving Jensens bog 'Irak' om vejen fra diktatur til demokrati, Meghan D. Jakobsens bog 'Alle regnbuens farver' om en farvet kvindes vej fra Georgia til Sjælland samt Torben Jørgensens bog om 'Stiftelsen', der fortæller historien om den lille gruppe mennesker, der over kort tid slog 1,7 mio. mennesker ihjel i Tyskland i 1940'erne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.





