Fruen var muggen og børnene urimelige. Meget mod deres mediterrane vilje befandt bibliopatens familie sig i en såkaldt ferielejlighed i Sandkås på Bornholm, som vel i alt bestod af 16 kaotisk fordelte kvadratmetre - inklusive køkken, toilet, sovealkove og sofahjørne til en pris af kun 5.000 kroner pr. uge. Det var i skoleferiens første uge, det pissede ned, faderen, der havde lejet luksushyblen via Indernettet, havde netop tilbudt familien en rundvisning på Allinges smukke gamle bibliotek, da den ældste søn så ham dybt i øjnene og sagde: »Er du klar over, at jeg kunne være nået til Level 30 i 'Diablo', jeg kunne have fået en Fist of Heaven, hvis vi havde været derhjemme i stedet for at rådne op her! Man kan ikke engang bade, det er pissekoldt!«. Børn skal ære deres forældre, deres far ikke mindst, men det var der ingen, der huskede på. Mundlam, paf, stum, tavs og fåmælt vaklede Deres bp mod ringhjørnet. Som en verdensmester i mellemvægt, der netop har modtaget en lige venstre fra en ellers underlegen modstander, snublede han mod yderdøren, som han gik ud af og bagefter smækkede med voldsom kraft, hvorefter han satte kurs mod bilen, som der ifølge velfærdsynglen naturligvis også var noget galt med. I avisen havde han læst, at den første ferieuge altid er den vanskeligste, men dette var dog ligegodt værre, end man kunne forvente. Nedtrykt kørte han væk fra denne utaknemmelighedens højborg for at søge trøst.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen





