I nat er det Potternat. Midt i København vil boghandlere åbne dørene til butikkerne og slippe de kunder ind, som ikke mener, de kan sove, før de har den nye Harry Potter-bog med under dynen. Dette er imidlertid intet imod, hvad der foregår andre steder i verden. I Australien har en boghandel kunder, der kører 500 kilometer for at kunne læse 'Harry Potter & the Order of the Phoenix' i samme øjeblik, bogen udkommer. Boghandler Bev Ellis fra Alice Springs fortæller til Reuters, at han har kunder, som forlader isolerede kvægstationer i den australske ødemark for at være med, når Joanne K. Rowlings femte bog lanceres. I Hong Kong har man arrangeret et helt Potterkarneval, og i Chicago har det lokale bibliotek købt intet mindre end 800 eksemplarer for at fremme læseinteressen hen over sommeren hos børn, som ikke har råd til at købe bogen selv. Ganske små bidder af den nye bog er sluppet ud til offentligheden, men ellers har både forfatter og forlag ihærdigt kæmpet for, at ingen får lov til at se bogen, før den sættes til salg fra natten mellem fredag og lørdag. Sagsanlæg mod avis At forlagene mener det alvorligt, fik New York-avisen Daily News at føle onsdag, da Scholastic anlagde sag mod avisen, fordi den havde afsløret dele af handlingen i den kommende bog. Avisen har forklaret, at den fik bogen ved et tilfælde i en helsebutik. Ejeren har forklaret, at han i mandags fik fire eksemplarer, som han satte ud i vinduet. Han var ikke klar over - har han i hvert fald sagt - at udgivelsen var forbundet med en hård tidsfrist. En ting er sikkert - butiksejeren har i hvert fald ikke læst de interview, hvori Joanne K. Rowling har sagt, at bøgernes tema - fra og med bog fem - er, at man skal lære at vælge mellem at gøre, hvad der er rigtigt, og hvad der er let. Det er ikke første gang, dele af den nye bog pludselig er dukket op i offentligheden. For kort tid siden blev en mand idømt samfundstjeneste, fordi han havde stjålet en del af bogens manuskript på det trykkeri, hvor han arbejdede, hvorefter han forsøgte at sælge det til en avis. Og i weekenden forsvandt 7.680 eksemplarer af den nye bog fra et lager i det nordlige England, men bøgerne er så vidt vides ikke dukket op endnu. En million forudbestillinger Til gengæld ligger der forhåbentlig en ordentlig stak parat hos netboghandlen Amazon, som har forudbestillinger på over en million bøger, og naturligvis er der udbrudt priskrig på udgivelsen. I England sælger Amazon bogen for omkring 100 kr. I Danmark kommer den på engelsk til at koste 199 kr. de fleste steder, hvor man kan købe den fra engang i nat. Trods de store sikkerhedsforanstaltninger er der imidlertid folk, det er lykkedes at få et eksemplar af bogen. I sidste uge kom Wal-Mart i Canada til - ved en fejl - at udlevere et eksemplar til en kvindelig kunde, og selv om forretningen så mindeligt bad hende om at levere den tilbage, afviste hun blankt. Hun ville have lov at læse bogen færdig først.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Alexander Holm
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch






