Der sidder en lille pige med runde briller og en kæmpe bog midt på gulvet i den store stationshal på King's Cross. 10 meter væk ligger to voksne mænd helt bogstaveligt på maven for den lille pige. Knips knips. »Kan du rykke dig lidt derover?«. Knips knips. »Kan du ikke lige lade som om du faktisk læser?«. Pigen gør, som de siger, men kæmper mod søvnen bag brillerne, der bare er af sort sminke. Klokken er halv et. 29 minutter efter Potter-tid, og det er allerede ved at tynde ud i stationsboghandelen W.H. Smith, så pressefotograferne skal skynde sig med de sidste billeder. Hovedattraktionen - næst efter bøgerne selvfølgelig - har allerede mistet sin appel. Den store træmodel af den hemmelige indgang til perron 9 3/4, hvor midnatskunderne har moret sig med at køre igennem med både bagagevogn og uglen Hedvig i bur, står og ser lidt forladt ud, mens børn og barnlige sjæle trasker forbi med deres nyindkøbte kilobøger. De fem første i køen har fået lidt ekstra godt i posen. Der er et klistermærke med forfatter J.K. Rowlings underskrift. Det kan de selv klæbe ind i bogen, og så er det næsten ligesom at have et signeret eksemplar. En enkelt mumler, at sidst kom forfatteren da selv forbi, kørt ind med damptog til den næsten-rigtige perron 9 3/4, og skrev under. Men han er ikke mere skuffet, end at han forsigtigt lægger klistermærket ind på første side i bogen, så det ikke bliver krøllet. Og så skynder han sig af sted mod sidste undergrundstog. »Jeg skal hjem og læse. Jeg ved ikke, om det tager en uge, to dage eller en halv time. Jeg skal bare hjem og læse«, siger Anthony og spurter mod rulletrappen.