0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der var engang

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

SELVFORSYNING For 25 år siden

... var der gode råd at hente for alle dem, der drømte om en alternativ tilværelse fri for pengenes og teknologiens tyranni:
»Vil man leve et liv på jord, som er jævnt, muntert, virksomt og frem for alt anderledes, så er opskriften her. Flæskesteg af egen gris, brød af eget korn, flødeis af egen fløde, sved på egen pande og vabler i egne hænder. Driver man sin egen lille filial af naturens store kredsløb i form af et 'sted' på bare fem tønder land, kan man dyrke alle fødemidlerne en familie behøver (bortset fra te og kaffe). Påstår forfatteren«.
Kaj Robert Svendsen om John Seymour: Håndbog i selvforsyning. Gyldendal 1978.

FORGIFTNINGER For 10 år siden

... udgav Forbrugerrådet den første håndbog på dansk om børn og forgiftninger:
»Mælk er et universalmiddel, når der skal ydes førstehjælp mod forgiftning: Mælk har en smørende effekt og kan emulgere såvel væske som fedtstoffer. Og når man skal få et barn til at kaste op, hvis det f.eks. har spist tobak, er det godt at få væske i maven før opkastningen, så er det ikke så ubehageligt. Cigaretfilteret er ikke giftigt, og det er også ufarligt, hvis barnet kun har spist op til to centimeter af en cigaret. Har barnet slugt mere end en cigaret eller spist pibesovs, skal det først kaste op og derpå køres til skadestuen«.
Joan Jacobsen om Farligt Ufarligt. Håndbog om børn og forgiftninger. Forbrugerrådet 1993

HAVEBRUG For 5 år siden

... udkom en håndbog i økologisk havebrug, der nok kræver mere arbejde, men til gengæld giver et giftfrit udbytte:
»Filosofien er den kendte, at i den økologiske have arbejder man med naturen, ikke mod den. Man tåler hellere et mindre angreb af bladlus end griber til sprøjten, der kun bruges i skrappe tilfælde, hvor havens 'immunforsvar' virkelig er angrebet - ligesom man vil foretrække urtete til en mindre forkølelse og gemme penicillinen til en lungebetændelse. Af skadedyr bliver man generelt klog: Mange skadedyr på et bestemt sted i haven er tegn på, at man har gjort noget forkert, der skal gøres om til næste år«.
Ib Ravn om Marie-Luise Kreuter: Økologisk havebrug. Gad 1998

CYKELTUR For 1 år siden

... kunne landets cyklister orientere sig i en statsautoriseret håndbog over alle de regler, som man som cyklist både skal og bør overholde:
»Bogen indskærper i det hele taget, at man ikke har lov til at køre på sin 'ret' - selv om de andre har vigepligten, skal man stadig se sig for. Herunder hører, at man faktisk ikke - selv om man kører på et håndbygget monster bygget af aluminiumsrør med carbon baggaffel og 16 Shimano-gear - ikke kan tillade sig at skyde en fart af 60 kilometer i timen på en cykelsti, hvis en masse jakkeklædte fuldmægtige, frøkner i korte skørter, 80-årige bedstemødre og fædre med børn i ladvognen også færdes der«.
Flemming Christiansen om Mette Dam Mikkelsen og Susan Jespersen: På cykel. Dansk Cyklistforbund og Trafikministeriet 2002

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce