Det gælder om at få børnene godt i vej. Det ved enhver voksen, og selvfølgelig gælder det også for fans af bøger og biblioteker, at de går op i, at deres afkom får sunde interesser og i det hele taget betræder en vej, der ser ud til at ville føre dem mod mest mulig lykke. Det vil sige mod flest mulig bøger. Det gælder også deres huleboer, der i sin ungdom var bogopsætter på et mindre kommunebibliotek og sandt at sige var himmelhenrykt, da han erfarede, at hans ældste søn, arvingen til den fædrene gård (eller i hvert fald bibliotek), var trådt i sit ophavs fodspor og blevet bogopsætter på det lokale folkebibliotek. Ganske vist i børneafdelingen, men alligevel. Bogsortering og -opsætteri er sunde sysler, som både giver et godt indtryk af universets bestanddele og den grundlæggende fornemmelse for bøgers og bogstavers betydning, som vor civilisation hviler på. Det er ikke mindst godt at vide, hvad der gemmer sig bag decimalklassesystemet, som faglitteraturen som bekendt er inddelt efter. Fra tiltrækkende, men også besværlige 32.5 og herlige 15.4 til mangfoldige 99.4, dekadent-lokkende 94.42, obskøne 61.646, uundværlige 02.7 og 00.8 samt selvfede 37.71! Hvor skønt at boltre sig i. To feel, to touch, to handle! - som vi med inspiration fra Eric Idle (Monty Python, red.) så tit udbryder, både når vi håndterer vort biblioteks vældige bogmasser og vor uopsættelige frue!
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce