Med verdenslitteraturen ved hånden var det i dag vor plan at typologisere menneskeheden ud fra henholdsvis Shakespeare og Cervantes. Som bekendt findes der kun to slags individer: 1) Monologmennesker, der kun lytter til sig selv (a la Hamlet). 2) Dialogmennesker, der også lytter til andre (a la Don Quixote). Men det får vente, idet vi i anledning af Manchester Uniteds erobring af den engelske fodboldtrone (med anfører og forfatter Roy Keane ved roret) føler os kaldet til at nævne nogle stærkt bibliopatiske begivenheder med direkte relation til Uniteds navnkundige keeper, Peter Schmeichel. Sagen er, at Deres klummebestyrer (via sin netværkende frue) for et par år siden blev indbudt til at være med til at rydde kælderen under en smuk villa i Hellerup, som i knap hundrede år havde været beboet af en rig (vistnok) greve. Familien havde allerede fjernet det væsentligste både upstairs og downstairs, men det gjorde ikke (selv)erkendelsen mindre, da Deres brønshøjdreng af en bibliopat sad dér på en guldemaljeret stol i kælderdybet og skimmede gamle kærlighedsbreve med laksegl på konvolutterne. De efterladte børnebøger, julepynten, den mølædte militæruniform - det hele signalerede militærisk overklasse. Selv det værste rod og ragelse havde dette skær af selvfølgelig velstand og overklassefortryllelse over sig, som gør, at også vore dages magtelite, som trækfugle på vej mod varmen, søger mod postnummer 2900.