For den uindviede er det bare to nytrykte bøger, der endnu ikke er skåret fra hinanden hos bogtrykkeren. Men politiet i Suffolk i England handlede hurtigt, da det i onsdags kunne læse i formiddagsavisen The Sun, at halvfærdige eksemplarer af bogen lå og flød på en mark 400 meter fra trykkeriet. I går afhørte politiet fire mænd, der allerede onsdag aften blev anholdt i forbindelse med tyveriet, der slet ikke burde have kunnet finde sted. De fire anholdte - to på 16, en på 18 og en på 44 år - er mistænkt for at have brudt ind hos det topsikrede trykkeri Clays for at stjæle de første tryk af en af verdens mest ventede bøger, femte del af eventyret om drengemagikeren Harry Potter og hans venner. Harry Potter og Føniksordenen kommer først på gaden i Storbritannien om seks uger, og ligesom med de fire forgængere er hemmelighedskræmmeriet op til udgivelsen en væsentlig del af markedsføringen. End ikke forfatter J.K. Rowling har et eksemplar af bogen. Det står endnu ikke klart, hvordan de to bøger er havnet på marken, og politiet ville i går kun bekræfte, at fire mænd var ved at blive afhørt. Fundet på mark Bøgerne ligger lige nu i et pengeskab hos The Sun i London, efter at en anonym læser havde fundet dem på en mark, da han var ude at gå tur. Avisen har kun offentliggjort de to første linjer, som forlaget Bloomsbury allerede selv havde sendt ud som en appetitvækker. The Sun siger, at den også har afvist et tilbud fra en anonym mand, der ringede og ville sælge de tre første kapitler for 275.000 kroner. Avisen sagde nej tak, angiveligt for ikke at spolere ventetiden og læseoplevelsen for de mange millioner børn og barnlige sjæle, der venter på den rigtige udgivelse. Forlaget har kun bekræftet, at et enkelt eksemplar af bogen er forsvundet fra trykkeriet, men siger også, at det har sat jurister til at sikre, at ingen af de magiske hemmeligheder slipper ud før tid. Der er verden over solgt over 170 millioner af de første fire Potter-bøger, og J.K. Rowling er i den seneste udgave af avisen The Times' årlige liste over de 1.000 rigeste mennesker i Storbritannien kommet ind på en 27. plads med en formue på over tre milliarder kroner. I Danmark udgiver Gyldendal 'Harry Potter og Føniksordenen' omkring efterårsferien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce





