Da Deres Bibliopat for et par år siden lagde vejen inden om British Library i London, tog han efter sit privilegerede besøg i institutionens underjordiske bogdepoter direkte ud til det fashionable kunstnerkvarter Chelsea for at sidde lidt ved Themsen og måske få øje på Damien Hirst, engelsk kunsts enfant terrible, der - naturligvis - har en husbåd liggende netop dér. Hvis man siger 'Chelsea' til en amerikaner, vil vedkommende nok tænke på Bill Clintons datter. I den øvrige verden er det formentlig den blåtrøjede fodboldklub, mange associerer til. For Deres BP er Chelsea først og fremmest bydelen, hvor den først storslåede, siden kuldslåede forfatter, dandy, bøsse og levemand Oscar Wilde i sin tid boede. Nærmere bestemt i Tite Street nr. 34, hvor han residerede fra 1884, til han i 1885 blev smidt i tugthuset Reading Gaol for at have praktiseret sex med mænd. Det er en særegen fornøjelse først at sidde ved Orlandos gamle, mørke engelske flod og læse i 'Dorian Grays billede', Wildes fantastiske gyserroman om forfænge- og forgængelighed, for bagefter at tage en walk on the Wilde side til gaden, hvor det irsk-engelske fænomen, der havde for vane at gå tur i storbyen med en blomst i hånden, skrev sin klassiker i 1891. Og så gør det jo ikke noget at T.S. Eliot, Henry James, Mark Twain og Bertrand Russell - ikke at forglemme Mick Jagger! - også har boet i kvarteret. Som vi adskillige gange har været inde på her i hulen: For den litterære turist får den anonyme murstensvæg, den kedeligste gade og det mest udbombede kvarter et fortryllet skær over sig, hvis han ved, at det var lige netop hér, at denne eller hin bog engang blev skrevet. Hvis det var her, at fiktive figurer, som gjorde verden til et mere beboeligt sted, begyndte deres vandring ud i verden for at gøre den til et mindre ensomt sted.