»You've come to a friendly place«, står der som noget af det første, når man klikker sig ind på webstedet www.bookcrossing.com. Og det er virkelig et venligt sted for bogelskere med lyst til at fyre lidt op under læselysten i denne verden. Det specielle ved det er, at man ikke bare kan læse om bøger eller diskutere bøger, men også slippe bøger løs - og med lidt held finde ud af, hvor de vandrer hen, når de er trådt ud i 'bogovergangen'. Ideen blev undfanget i april 2001 af en amerikaner, Ron Hornbaker, der bor i Kansas City og har sit eget softwarefirma. Han havde lyst til at bruge sin it-viden til noget nyt, og han var glad for bøger og lidt ærgerlig over de mange bøger, der samlede støv til ingen verdens nytte på folks reoler, deriblandt hans egne. Derfor fandt han på konceptet »de tre R'er: Read, Register, Release«. Først læser man en god bog (det gør man jo indimellem), så indregistrerer man den hos BookCrossing, og så sætter man den i cirkulation. Man kan lade bogen ligge på en cafe, man kan sende den til en ven, man kan pakke den ind i plastik og lægge den på en bænk i en park, der spiller en rolle i bogen. Man kan lægge 'Kongens fald' på Sønderborg Slot. Og når man også har sørget for at forsyne bogen med det BookCrossing-nummer, den får, når man registrerer den, så kan finderen gå ind på webstedet under bogens nummer og skrive en bemærkning om, hvornår den blev fundet, og om den faldt i god jord eller ej - og bagefter lade den gå videre. Man kan skrive sin egen besked (med nummer) til fremtidige læsere i bogen, eller man kan printe de labels ud, som findes på sitet - med BookCrossings logo, der er en løbende bog på et gult skilt af den slags, der står ved amerikanske fodgængerovergange. Eller man kan variere fremgangsmåderne i det uendelige, for BookCrossing er fleksibelt og anarkistisk som nettet selv.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.





