På det seneste har vi talt meget om boghuler, men hvad med bogreolen? Den ganske almindelige 1980'er-stigereol fra IKEA, den kønsløse teak eller den mørkbejdsede, som kalder på at huse læderindbundne folianter nær buldrende pejseild. Bogreolen, som den står der i de danske hjem, er et alt for sjældent analyseret fænomen, og her tænker vi naturligvis ikke på det materiale, de kære reoler måtte være lavet af, men på hvilke bøger der står i den. Og om de bare står der, eller om de faktisk bærer præg af brugsspor! Udbredelsen af bluffbøger ('Mærk Verden', 'Gödel, Escher Bach' med flere), der er anskaffet med signalgivning for øje, er velkendt, og her er vi ved pointen: Bogreolen er altid et udstillingsvindue for sin indehavers personlighed. Hvor Sherlock Holmes kun var i stand til at identificere forskellen på 140 slags cigaraske, vil Deres bibliopat påtage sig at tegne præcise psykoprofiler af et hvilket som helst individ, der er i besiddelse af en bogreol.