Der var engang

Lyt til artiklen

MONARKEN
For 25 år siden
... skildrede Godfred Hartmann feltherren, arkitekten, bukken og fyldebøtten Christian IV:»Det prægtige korpus, tøndeformet, som man genkender på de talrige afbildninger af Christian, var fortroligt med gode retter og vin i stride strømme. Han har formentlig været drukken det meste af sit lange liv. Og dog ligger der efter ham tre tusinde breve, nedskrevet med en sikker, karakterfuld og læselig hånd«. Robert Naur om Godfred Hartmann: Christian. En skitse til et portræt. Gyldendal 1977. PRINSESSEN
For 10 år siden
... var der en lille fugl, der sang for Andrew Morton om prinsesse Dianas ulykkelige ægteskab:»Med en nidkærhed, hvis lige sjældent er set, når forfatteren Andrew Morton så langt omkring, at det ikke er meget, prinsessen har tilbage for sig selv. End ikke forholdet til sin hamster, da hun var barn. Bogen er et langt og meget ensidigt angreb på prins Charles og det engelske kongehus, og den har skabt berettiget tvivl om institutionens fremtid. Som i en dygtig forsvarers procedure vendes alt til fordel for Diana og imod fjenden«. Lotte Lund om Andrew Morton: Diana - Den sande historie. Holkenfeldt 1992. ROYALISTERNE
For 5 år siden
... fik dronning Margrethes 25-års regeringsjubilæum de danske bladtegnere til at samle sig om kronen:»Min gamle mor sagde dengang om dronningen i vinduet (på søvbryllupsdagen): Hun ligner sgu Holger Danske! Så er Jane Aamund, der har skrevet de ledsagende tekster, anderledes galant, for selv om det vakte debat i frisørsaloner landet over, slutter hun: Men da dronning Margrethe til sølvbryllupsmiddagen dansede med prins Henrik i sin sølvgrå kjole, så smuk som aldrig før, som en forelsket eventyrfe, da sad vi alle med lommetørklædet og hviskede: »Hvor er hun smuk, den smukkeste af alle««. Ebbe Mørk om Det kongelige NU - kongefamilien skildret af danske bladtegnere gennem 25 år. Fisker og Schou 1997. FREMTIDEN
For 1 år siden
... udkom historikeren Claus Bjørns kritiske analyse af monarkiets funktion i en tid, hvor afstanden til folket på én gang øges og mindskes.»For 50 år siden var det et led i kongemagtens overlevelsesstrategi at understrege sin almindelighed i datidens meget homogene danske samfund. De senere års optrappede ceremoniel kan derimod tolkes som udtryk for en bevidst strategi, der skal give kongemagten en ny rolle som samlingspunkt i et samfund, der i egentligste forstand er langt mere broget og sammensat end tidligere. En sådan strategi kræver ekstrem synlighed, hvilket selvfølgelig har medført, at vi er en del, der efterhånden lider af royal forstoppelse i middelsvær grad«. Steffen Heiberg om Claus Bjørn: Blot til pynt? Fremad 2001.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her