Det var før, Fanden havde fået sko på. Udenfor var det 'Kongens Fald'-agtigt mørkt, indenfor tyst som i et vinterdigt af Tomas Tranströmer. Rundt omkring på reolerne, sludder: i værelserne, lå ekspeditionslederens frue og sønner og sov, mens han selv krøb i tøjet og pakkede sine ting. Han rejste altid let og ihukommende sit motto 'Halvtom ransel på vejen væk, varsler hjemkomst med bogfyldt sæk'. Dagens ekspedition gjaldt Sverige. Hint vidtstrakte el(g)opvarmede og med rødtorpe forgyldte Godhedens Land, hvor læsning er en folkesport, og gode sild forefindes i aldrig svigtende mængder. Ekspeditionslederen, som ganske rigtigt var ingen ringere end Deres bibliopat, var i et ubændigt julehumør. Med sin svensk-danske lommeparlør i inderlommen og sin bedste snittekniv i skeden nappede han sig et ufo-styret, undskyld uforstyrret, kapitel i en afhandling af den store svenske hædersmand Peter Forsskål for ligesom at stemme sindet rätt og for at samle kræfter til at smøre morgenstundens obligatoriske 20 halve rundtenommer til sine poder. Så for en djævel i ham: »Jeg skulker sgu fra leverdrengene!«. I hast skrev han en seddel til sin frue, hvorefter han svigefuldt skyndte sig ud af den gamle villa.