På vej til universitetet rundede Theis Vodroffsvej 4-4E. Brevet skulle ligge i krukken til venstre for bommen. Han løftede grannet og trak brevet med den røde stump garn op. »Eller: Din egen sjæl er i dag tilstrækkelig som vidne mod dig. Koranen, Sûra 17, vers 15«, stod der. Dorthe Elisabeth sad bag skranken på instituttet. »Må jeg låne dit Kraks kort, Dorthe?« spurgte Theis. »Dorthe Elisabeth!«, sagde hun. »Ja«, sagde han. »Må jeg låne det?«. Hun fiskede det ud af reolen og langede det over skranken, som efterhånden var sat til med nisser og engle. »Klipper du julepynt?«, spurgte han, mens han slog op i kortet. Dorthe Elisabeth så overrasket på ham og samlede de papirstumper, der lå omkring hende, sammen og smed dem i papirkurven. »Julepynt!«, vrængede hun. »Nej, jeg prøver at give de studerende en lærestreg. De får at vide, at de må aflevere højst 30 normalsider. Og så afleverer de 30 sider i Helvetica Narrow og med en margin på tre millimeter, så nu har jeg lavet en skabelon, som jeg lægger ned over siderne, og så klipper jeg alt det, der overstiger 2.000 tegn pr. side, væk«, sagde hun og nikkede tilfreds. Theis stirrede chokeret på hende, men så sukkede han og fordybede sig i kortet. »Sådan skal det være«, mumlede hun, men Theis var allerede langt væk. Det var kortet på side 148, han granskede. Bispetorvet, Israels Plads ... Han satte mærker på kortet, og da han havde sat alle 11, trak han en streg gennem punkterne. Det lignede ikke rigtig noget. Han drejede kortet. En fisk med en rund snude og en finne? En hund med et spidst øre? I det samme så han Martin forsvinde ind på sit kontor. »Du, Martin!«, råbte han efter ham. »Hvornår skal vi komme til julefrokosten på fredag, Theis?«, spurgte Dorthe Elisabeth. Theis var allerede på vej væk. »Jeg sætter en seddel op i morgen«, svarede han og gik ind til Martin. »Kig på forbogstaverne, det kan jo være anagrammer«, sagde Martin, da Theis havde fortalt om brevene. »Det har jeg prøvet«. Martin rejste sig. »Har du så prøvet at tage forbogstaverne i alle stednavnene, Svineryggen, Vester Søgade osv.? Hvis man nu hver dag kombinerede vokalerne fra stednavnene med konsonanterne fra citaterne og så gangede dem ud i forhold til normalfordelingen og trak alle primtallene fra og kun læste de bogstaver, der stod der?«. Martins øjne lyste, og Theis gned sine.