Sidste uges epistel om (manglen på) boghuler i det ellers så højt udviklede Dannevang har fået mange til at fatte pennen. Vor trofaste læser, Tove Mansfeld-Giese, er en af dem. Om boghuler konstaterer hun, at »alle bør have en«, hvorefter hun kvikt tilføjer: »men hvem støver af?«. Et godt spørgsmål, som får endnu en dimension, når vi i denne uge zoomer nærmere ind på den nødløsning, som mange bogelskere (særligt mænd) uden egen boghule må ty til for at få bare en smule privacy omkring hverdagens hyggelæsning: Toilettet, badeværelset eller kort og godt - lokummet. Selv har bibliopaten for vane i ny og næ at tage et par kapitler, mens han skumfødt slapper af i badekarrets tempererede boblevand. Med en rask bevægelse har han først flyttet toiletspanden hen til badekarets kant for at have et sted at placere de medbragte bøger og blade. På en lille krog, der er monteret i en flise tyve centimeter over højre hånds position ved læsning, hænger han en tør klud med henblik på jævnligt at kunne tørre sine fingre, så der ikke kommer vand på siderne, når han bladrer. Han har overvejet at udvikle et monterbart bogholder-aggregat, så han kan læse uden selv at skulle holde lekturen, men hidtidige løsninger har ikke været teknisk tilfredsstillende - og hans ufleksible frue, der i parentes bemærket netop har udbedt sig et omfangsdræn omkring sin villa (hvem mon skal grave?), modsætter sig en permanent løsning.