Tidens trend er, at bøger er varer. Kulturprodukter som skal give kasse. Bøger kan nu også give noget andet - dannelse, inspiration og (u)almindelig livslutring eksempelvis - og derfor må denne uges bøger uden tvivl være dem Merete Ries gennem tyve år nåede at udgive på forlaget Rosinante, inden hun i denne uge blev gået af de kommercielle chefer i Gyldendalkoncernens øverste - iltfattige? - luftlag. Den officielle forklaring på fyringen, der her i avisen blev beskrevet som kulminationen på et eventyr, der altså endte ulykkeligt, er økonomisk. Rosinante, som Gyldendal erhvervede i slutningen af 1990'erne, har haft underskud tre år i træk, det seneste år ganske vist kun 1,2 millioner kr., men det var altså ikke godt nok for købmændene i Klareboderne, som har handlet lige efter bogen. Tegnebogen - og den bog af den amerikanske forlægger André Schiffrin, som netop Rosinante udgav i foråret. Salgsafdelinger redigerer I 'Bogbusiness' gennemgår Schiffrin, der er en af de mest respekterede og succesrige forlæggere i verden, udviklingen i forlagsbranchen med særlig vægt på efterkrigstiden. Han konkluderer, at »et utal af engagerede selvstændige kvalitetsforlag er forsvundet. Mange af dem er blevet opslugt af storkoncerner (...). Som en konsekvens er profitkravene øget på bekostning af kvalitet og udbredelse af nye ideer. Salgsafdelingerne vokser og markedsanalyser begynder at få magten over den redaktionelle beslutningsproces«. Sådan er det, og det er dette efterårs udvikling i den danske forlagsbranche et klokkerent eksempel på. Schiffrins optik er ikke uden respekt for den økonomiske virkelighed. Han er ikke en entusiastisk idealist. Men han argumenterer for, at forlagsdrift - ligesom avisdrift kunne man tilføje - får lov at tjene sig ind over tid. At forlagene får mulighed for at udgive »nye, mærkelige, skøre, intellektuelt fornyende eller eksperimenterende bøger i små eller mellemstore oplag« ved siden af de værker, der fra tid til anden er i stand til at finansiere gildet. Gør forlagene det eller rettere: får de lov til det, spiller de nemlig en helt afgørende rolle i den demokratiske proces. Fornemmelse for verdenssucces Under Merete Ries' ledelse var Rosinante, der i en årrække gav Gyldendal baghjul som udgiver af dansk og oversat kvalitetslitteratur, en sådan kraft. Ved siden af at være forlæggeren, der modsat Gyldendal havde fornemmelse for sne og gjorde Peter Høeg til en verdenssucces, var Rosinantes nu detroniserede leder garant for en udgivelsespolitik præget af kvalitet inden for mange genrer. Nogle har selv tjent sig hjem, andre er blevet finansieret af indtægten fra andre titler, og nogle værker har i den grad tynget budgetterne i en periode uden store skønlitterære sællerter a la Peter Høeg, at det blev undergangen for Rosinante, som vi kendte det. Dertil kommer at alle eventyr har en skurk. Skal vi høfligt nøjes med i denne sammenhæng at kalde ham 'udviklingen'. På avisernes kultursider var det i denne uge Günter Grass, der vakte opmærksomhed med sin seneste roman, 'I Krebsegang', og Thomas Lagermand Lundme med 'En Dreng', der delte anmelderne. Men denne uge kommer vi ikke udenom at nævne Rosinante-kraftpræstationer som f.eks. 'Nordisk kvinde-litteraturhistorie' i fem bind, 'Weilbachs Dansk Kunstnerleksikon' 1-9, 'Dansk Kvindebiografisk Leksikon' 1-4, Peter Schepelerns 'Filmleksikon' fra 1995 og '100 års dansk film' samt forlagets to forfatterleksika over henholdsvis danske og udenlandske forfattere, og så undlader vi oven i købet at fremhæve de mange skønlitterære og essayistiske kvalitetstitler. Rosinante, der har navn efter æslet i Don Quixote, fortsætter under samme navn i nye, mere beskedne rammer og med en ny ledelse. Vi lover hermed at have et godt øje til 'udviklingen' ...