Dr.phil. Elias Bredsdorff døde i aftes, 90 år gammel, efter lang tids svagelighed, og med ham forsvinder både en generation og en isme. F.J. Billeskov Jansen, der døde i juni, var den næstsidste og Bredsdorff den sidste af Den Store Generation af litteraturforskere født omkring 1910, der længe prægede faget - fra Alf Henriques og Jens Kruuse til Sven Møller Kristensen og Hakon Stangerup. Men Bredsdorff ville og turde mere end de andre. Han blev sidste inkarnation af den kulturradikale civilcourage, der nedstammer fra Georg Brandes. Han pralede ikke af sin modstandsindsats, men den sad som en selvfølge i ryggen på ham. Da vi for nogle år siden spiste frokost på Århus Banegård, pegede han med kniven ud i afgangshallen: »Lige dér reddede jeg sgu livet i 1944«. Som Frit Danmarks hovedorganisator i Jylland stod han højt på Gestapos ønskeliste og passede godt på. Han skulle med toget til København, men ved perronnedgangen bemærkede han en lille mand i regnfrakke, der skiftevis så ned i sin hånd og op på de rejsende. Bredsdorff gik i en stor bue om bag manden, kiggede ham over skulderen og opdagede, at han stod med et avisbillede af - Elias Bredsdorff! Så tog han rutebilen til Horsens.