Den svenske maler Carl Larsson forbød efter sigende kvinder i store skørter at komme ind i sit atelier på grund af de myg, der kunne have gemt sig oppe under deres skørter. Selvom - eller måske netop fordi - bibliopaten opfatter sit bibliotek som et herreværelse, har kvinder, da ikke mindst dem iført skørter, altid haft fri adgang. Herregud, hvilken rolle spiller en myg eller to, hvis individer fra musernes køn vælger at lægge forbi ens hyggelige, nogle ville sige, intime kammer? Bibliopatens neurale netværk, der som bekendt lever sit eget associative liv, mindes her en passus om dameben i den amerikanske forfatter Don Delillos samtidssatiriske mesterværk 'Hvid Støj'. Den foregår på et universitet i den amerikanske midtvest, mere præcist på universitetets - og verdens - eneste Hitler-institut. I kantinen fortæller Murray, der er gæstelektor, instituttets leder, der hedder Gladney, om sin glæde ved kvinder og her kommer den sætning, som bibliopaten åbenbart ikke har kunnet fortrænge: »Hvilken fornøjelse er det ikke at tale med en intelligent kvinde med strømper på, når hun lægger benene over kors. Den lille statiske lyd af knitrende nylon kan gøre mig lykkelig på flere planer«. Igen: Hvad gør en myg eller to, hvis lykken, hin knitrende, er lige om hjørnet? Hitler-professorens fulde navn var i et stykke tid Jack Gladney. Men så fandt han ud af, at det ikke klingede godt nok, hvis han ville tages alvorligt som Hitler-innovator. Han opfandt derfor et par ekstra forbogstaver. Voila: J.A.K. Gladney, den succesrige Hitler-ekspert var en realitet. Som Murray, der er ekspert i levende ikoner, udtrykker det: »Du har skabt noget virkelig fint her med Hitler. Du har skabt det, du har plejet det, du har gjort det til dit eget. Intet fakultetsmedlem på nogen højere læreanstalt eller noget universitet i denne del af landet kan så meget som udtale ordet Hitler uden et nik i din retning, bogstaveligt og metaforisk. Dette er centeret, den ubestridte kilde. Han er nu din Hitler. Gladneys Hitler. Det må være dybt tilfredsstillende for dig. Universitetet er internationalt kendt som følge af Hitler-instituttet. Det har en identitet, en fornemmelse af at have præsteret noget. Du har udviklet et helt system omkring denne skikkelse, en struktur med utallige understrukturer og indbyrdes forbundne studieområder, en historie i historien. Indsatsen fylder mig med beundring. Den var mesterlig, snedig og fantastisk fremsynet. Jeg har tænkt mig at gøre det samme med Elvis«.