Bog med på stranden? Det skulle da være Gl. Strand. Dér er man ganske vist også i selskab med nogle gale nudister, men de er i det mindste af bronze og Sven Wiig. Sagen er, at da jeg var ung og ansat som landets sidste huslærer i det nordligste Vendsyssel, var jeg indforskrevet til at deltage i de regelmæssige lokale strandøvelser. Det er over et halvt århundrede siden. Nu har man redningsbåde, der ikke dur, i alle større havne. Og i værste fald helikoptere. Strandøvelsen bestod ikke i, at vi slog vejrmøller på stranden, posten og smeden og husmanden og tækkemanden, og hvem der ellers var med - og så mig. Men at fire heste trak redningsbåden gennem klitten og ned i vandet. Så stred redningsfolket sig ud over revlerne - det kunne godt vippe - og endnu et stykke, indtil der skulle vendes, og så gik turen ind igen. Den endte på hotellet, hvor man kom sig efter strabadserne. Også den unge tjøwenhavner, skønt jeg kun var betroet at passe staldlygterne. Novembernatten var mørk. Så det var altså frem for alt en havøvelse.