Forsidebilledet på selvbiografien viser en stolt mand med kongekrone og hermelinkåbe omgivet af gamle bøger. Men kongens slot er mildest talt forfaldent og virkelighedens Richard Booth ligner en sammensunket skygge af sig selv, som han står der med stokken bag disken i den boghandel, han åbnede i byens gamle brandstation for 40 år siden. I dag er han en sjælden vært i butikken. Dengang satte han så eftertrykkeligt gang i den lille søvnige markedsby ved Wye-floden på grænsen mellem England og Wales, at folk stadig fortæller historier om den gale mands uforudsigelighed. Han proklamerede Hay-on-Wyes selvstændighed fra Storbritannien i 1977 og påtog sig opgaven som konge under et af mange drukgilder på det middelalderslot midt i byen, han havde købt godt brugt og derfor billigt. Men vigtigere var det, at Oxford-playboyen Richard Booth åbnede byens første boghandel med gamle bøger. Eller boglade, skulle man måske sige: Booths force var, at han - i modsætning til alle de små specialiserede antikvarboghandlere i London og Oxford - havde masser af hyldeplads og købte alle de bøger, han kom i nærheden af. Og de store partier gemte på førsteudgaver, sjældne udgivelser og gedigne bestsellere - alt sammen til røverkøbspriser. Dét opdagede bogelskerne - og resten er historie, som de siger på disse kanter. En svulst i hjernen gjorde Richard Booth pludseligt gammel for et par år siden, og i dag er der mere træt og sølle gnavpotte end initiativrig excentriker over kongen af bøgernes by. I boghandlens baglokale tænder han en cigar og spørger, hvor vi kommer fra. Inden han har hørt svaret, snakker han videre. Fortæller om gamle dage, om landsbyernes overlevelse som nicher og om fremtidens turister, der går efter kvalitet. Da hans kongerige for første gang afholdt litteraturfestival i 1989, var det uden Richard Booth. »Jeg har aldrig mødt en forfatter, der skriver brugte bøger«, forklarede han. Nu - blødgjort af sygdom og alderdom - er han indimellem blandt tilhørerne til festivalens foredrag, men »Nej, gud fri mig vel« ikke at finde på podiet som foredragsholder. For selv om han har levet sjovt og godt af bøger, så har han ikke meget tilovers for deres prætentiøse forfattere og forlæggere - eller kollegerne i de andre boghandler for den sags skyld: »Jeg er kongen, men jeg vil meget hellere leve sammen med folket end med boghandlerne ...«, siger han.