FORLIS
For 25 år siden... lod den kirgisiske forfatter Djingiz Ajtmatov en drengs varme drømme om kunst og poesi lide nederlag. »Det er nok værd at lægge mærke til, at nederlaget ikke skyldes moderne effektivitet, sovjetisk ensretning, men primitiv, menneskelig grådighed. En digter kommer og siger til os: I har glemt at drømme. Men i drømmen om det umulige, om det tabte land, bor det bedste i os. 'Den hvide damper' er så køn en bog, man kan forlange«. Bent Mohn om Djingiz Ajtmatov: Den hvide damper. Gyldendal 1977 KLAGESANG
For 10 år siden... kritiserede den ægyptiske forfatterinde Nawal El Saadawi dualismen i det islamiske verdensbillede med en historie om en præst, der lader sit barns mor stene. »I Saadawis forfatterskab forenes et usædvanlig skarpt intellekt med en urgammel billedskabende lidenskab. Hendes tragiske heltinder står som antikke kvindefigurer i sort mod en blændende middelhavssol, alene mod magtens mænd«. Marianne Madelung om Nawal El Saadawi: Imamens fald. Rosinante 1992 TRAGEDIE
For 5 år siden... blev den indiske forfatter Arundhati Roy verdensberømt for sin sprogsprudlende roman om et par tvillinger, der bliver vidner til en katastrofe, der for altid ødelægger barndommens uskyld. »Med bogens eget udtryk har oversætteren »knækket æggene, men brændt omeletten på«. Spørgsmålet er så bare, om der overhovedet er nogen, der ville have kunnet stege den omelet, eller om det er romanens principielle uoversættelighed, der gør den til en sensation på engelsk. På dansk er den blevet en blandet fornøjelse. På én gang irriterende og vidunderlig«. Susanne Bjertrup om Arundhati Roy: De små tings gud, Rosinante 1997 EVENTYR
For 1 år siden... lagde Doris Lessing al intellektuel blaserthed på hylden og sendte et forældreløst søskendepar ud for at finde lykken midt i en økologisk fremtidskatastrofe: »Jeg har læst bogen på samme måde, som mine børn har læst Harry Potter- serien - opslugt, berørt. Der skal nok være dem, der finder genren barnlig, men det ligger jo i kim i fantasy og eventyr, som, uagtet at de ikke rigtig regnes som fine, tæller ypperlige værker af de bedste forfattere. Og Lessing får faktisk konkret anskueliggjort, hvad det vil sige at være på flugt, at tørste og sulte, at befinde sig under militære regimer«. May Schack om Doris Lessing: Mara og Dann, Gyldendal 2001