SUCCES
For 25 år siden ... opfordrede Dan Turèll folk til at stjæle, glo, synde og frem for alt elske lidt mere - ting som venstrefløjen havde meget lidt sans for. »Det er karakteristisk for Turèlls medie-fikserede synsvinkel, at han navnlig bebrejder venstrefløjen dens manglende evne til at trænge igennem og vinde gehør frem for dens politiske synspunkter. Og omvendt synes en masse fænomener at være skønne i hans øjne, blot fordi de trænger igennem. Skulle der være et begreb, som den ualvorlige Turèll selv tager alvorligt, er det måske succes. Stof til eftertanke?«. Bettina Heltberg om Dan Turèll: Af livets laboratorium. Mediemontager IV. Forlaget Swing 1977. KARAKTERER
For 10 år siden ... udkom nobelpristageren Elias Canettis 50 karakterstudier af bl.a. Den Skadefriske, Den Hestedunkle, Ørenvidnet, Månekusinen på dansk: »Betegnelserne er søgte. Karakteristikkerne er søgte. Der er mange elementer af genkendelige laster og svagheder, naragtigheder, tåbeligheder og defekter - men der er netop ikke genkendelige, hele mennesker. Det skyldes, at forfatteren med digterisk ildhu lader sig bære bort af sin egen retorik, fabulerer på papiret, forlader virkelighedens afslørende observationer og ender med karakterer, der ikke findes på jorden, men nok i fantasiens formuleringstrang og idiosynkrasi«. Bettina Heltberg om Elias Canetti: Ørenvidnet. Politisk Revy 1992. PAYBACK TIME
For 5 år siden ... brød Jan Sonnergaards indignerede noveller om samfundets tabere igennem den litterære lydmur. »I den afsluttende nøglenovelle fra et institut på Københavns Universitet (...) tages der hævn i ord - over lærere, der har nået panikalderen og kaster sig over unge studiner, og over ligegyldighed og sleskeri. Og selv om det altså er nogle år siden, filttæpperne blev pillet af KUA, og vegetarretten i kantinen holdt op med at være dybfrossen blomkålsgratin med 20 tons rasp ovenpå, kan man ikke lade være med at heppe lidt. Come on, bare giv dem, Sonnergaard, for det er faneme rigtigt set!«. Susanne Bjertrup om Jan Sonnergaard: Radiator, Gyldendal 1997. HOVEDVÆRK
For 1 år siden ... satte Per Højholt kronen på livsværket med en længe ventet roman om en flok ører, der undfanges i 1915 og siden drager på eventyr blandt modernismens store skikkelser. »Hvis de forbandede ører i denne bog tjener et fornuftigt formål, så er det som middel til at gøre denne dybt alvorlige modernitetens kulturhistorie til en grotesk og humoristisk og veloplagt affære fuld af muligheder og lyst. Historien, Højholt fortæller, er gammel og velkendt. Måden, han beretter den på, og hans personlige forhold til den, hans evne til at videregive fryden ved tabet af en evig og højere betydning, er dens sande værdi. I den egenskab er 'Auricula' uovertruffet«. Thomas Bredsdorff om Per Højholt: Auricula, Gyldendal 2001.