Et helt nyt selskab til udgivelse og formidling af så forskellige kunstneriske produkter som musik, bøger og film starter i efteråret i København under ledelse af den tidligere direktør i pladebranchen Jan Degner. Ideen bag det nye firma er at ophæve den traditionelle afgrænsning mellem forskellige former for kultur og i stedet forsøge at samle flere udtryk i samme hus. Kunstnere fra og til hele Norden skal udgives af det nye selskab, som initiativtagerne i første omgang kaldte Nordic Artist. Navnet er dog valgt fra igen. Også rent forretningsmæssigt er der nye principper i selskabet, som indtil videre er omgærdet af hemmelighedskræmmeri. »Jeg har ingen interesse i at starte et nyt pladeselskab, selv om det måske var forventeligt. Men det har jeg ikke lyst til, og det er heller ikke i den branche, der sker nye ting længere. Vi vil hellere prøve at samle genrer og former, som hidtil ikke har haft noget med hinanden at gøre. Med begrænsning og kvalitet som fællesnævner«, siger Jan Degner. Nye men hemmelige tanker Den 51-årige Jan Degner blev tidligere i år afskediget fra sit job som direktør på Sony Music i forbindelse med en sammenlægning af de skandinaviske afdelinger af Sony. Jan Degner har tidligere været medejer og direktør for flere danske pladeselskaber og koncertbureauet PDH. Sammen med blandt andre journalisten og forfatteren Jakob Kvist vil han nu udvide sit område. »Jeg har altid været meget optaget af litteraturens verden, og rent forretningsmæssigt mener jeg, at man kan tilføre udgivelsen af bøger meget. På det område vil vi indføre helt nye tanker for markedsføring, aflønning og andre aktiviteter«, siger Jan Degner, som dog endnu ikke vil sige, hvordan det nye selskab vil agere. Han har allerede kontakt og kontrakt med flere musikere og forfattere i hele Norden, men af hensyn til de pågældendes nuværende kontraktlige forhold kan han ikke sige, hvem det drejer sig om. Udgivelser til efteråret Det nye selskab regner med at få adresse sammen med et allerede eksisterende firma for kultur og formidling i København. Men aftalen er ikke helt på plads endnu. Først til efteråret vil der begynde at komme udgivelser fra det nye firma, som vil knytte endnu flere personer til sig end Jan Degner og Jakob Kvist. »Det handler simpelt hen om at kombinere gode kræfter i bestræbelserne på, at hele kulturlivet ikke er blevet nedskåret, lukket og plaget af angst«, som Jan Degner udtrykker det.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Nyuddannet lærer: Jeg er allerede på vej ud af folkeskolen efter ét år
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




