Med sine tre måneder er Sebastian Krejberg-Melchior endnu en tand for ung til at være i målgruppen for Dansk Litteraturcenters nye website www.childbooks.dk, der efter planen fremover skal åbne alverdens børns øjne for danske børnebøgers forunderlige verden. Men Sebastians mor, Gunvor Krejberg, er slet ikke i tvivl. »Han skal bruge sitet. Giv ham lige et par år, så lænker vi ham til skærmen«, forsikrer hun med et smil, mens Sebastian intetanende om sin fremtidige skæbne som webbaby fra sin mors bryst stirrer ud i Kunstsekretariatets festsal på Kongens Nytorv, hvor childbooks.dk i går blev præsenteret. Eftersom Gunvor Krejberg selv har været med til at opbygge websitet, er hun selvsagt ikke helt objektiv. Men selv uden hende ved sin side var man et skarn, hvis ikke man lod sig rive med under præsentationen af det nye website. Her er alt fra søvnige bibliotekarer, hyggelige læseonkler og herlige klip fra danske børnefilm, og hver gang musen bevæger sig et nyt sted hen i det rodede virtuelle lokale, der udgør childbooks.dk, dukker nye underholdende muligheder frem. Peger man på hullet i træet, flyver en ravn ud, klar til at fortælle om nordisk mytologi. Vandrer man forbi busten, vågner H.C. Andersen op og vil fortælle eventyr, og klikker man på gebisset, lokker en gal professor med en tur gennem de danske dialekter. »Hele ideen er at give børnene muligheden for at lege og samtidig lære noget om danske børnebøger«, siger Dansk Litteraturcenters bestyrelsesformand, Anne Marie Mai, som også kan fortælle, at childbooks.dk har været under opbygning i omkring et år og har kostet omkring 750.000 kr. Ud over Dansk Litteraturcenter har Kulturnet Danmark og Undervisningsministeriet bidraget til finansieringen. Mange penge, men både Anne Marie Mai og internetfirmaet Spild af tid, som har stået for det tekniske, mener, at Dansk Litteraturcenter har fået fuld valuta for pengene. Alle tekster findes på engelsk, tysk, fransk, spansk, hollandsk og naturligvis dansk, og håbet er klart, at det ikke kun er danske børn, der klikker sig ind. »Childbooks.dk retter sig mod to grupper. For det første professionelle, hvor vi håber, at udenlandske udgivere og forlag vil få øjnene mere op for dansk børnelitteratur. For det andet børn, ikke kun danske, men bestemt også fra resten af verden. Og der håber vi, at det interaktive og de mange forskellige sprog vil være med til at øge appellen«, siger informationsmedarbejder på projektet Annette Bach. Og selv om childbooks.dk nu er i luften, regner hun også i den kommende tid med at bruge en del tid på websitet, hvor blandt andet antallet af forfatterbiografier skal øges, og samarbejdet med udenlandske skoler skal udbygges yderligere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.





