0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Høring om biblioteksafgiften

Ikke alle medlemmer af Folketingets kulturudvalg deler SF's ønske om at få sagen yderligere belyst.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Er kulturministerens håndtering af forfatternes bibliotekspenge i strid med gældende lovpraksis? Det vil SF's kulturordfører Ole Sohn have afklaret, og det foreslår han nu, at Folketingets Kulturudvalg inviterer et uvildigt ekspertpanel til at vurdere.

»Jeg mener, at det er vigtigt at få belyst, om man kan ændre reglerne for udbetalingen af pengene via en tekstanmærkning til finansloven uden at skulle behandle selve loven om biblioteksafgiften. Det tvivler jeg på«, siger Ole Sohn.

Juridisk responsum
Hans forslag til kollegerne i Kulturudvalget kommer på baggrund af et juridisk responsum fra ophavsretseksperten Karen Dyekjær-Hansen, som Dansk Forfatterforening har fået udarbejdet.

Hun var fra 1997-98 formand for det udvalgsarbejde, der førte til sidste revision af loven om biblioteksafgiften. Karen Dyekjær-Hansens konklusion er, at kulturminister Brian Mikkelsens (K) fratagelse af godt 13.000 forfatteres bibliotekspenge minder om ekspropriation. En konklusion forfatterne har sendt videre til Folketingets Præsidium.

Det er imidlertid ikke alle medlemmer af Kulturudvalget, som deler SF's ønske om at få sagen yderlige belyst.

»Kulturministeren har jo netop nedsat et udvalg, som skal arbejde med biblioteksafgiften. Derudover vil præsidiet og Justitsministeriet se på det juridiske i sagen. Det må være nok«, mener Venstres kulturordfører, Ester Larsen.

Hun støttes af de konservative og Dansk Folkeparti.

Opbakning fra S og R
Men invitationen til en høring får opbakning fra Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.

»Det lyder som en god idé at få uvildige eksperter på sagen. Det er blevet en generel tendens, at besparel-serne på kulturområdet sker uden nogen undersøgelser af, hvorvidt de er hensigtsmæssige«, mener Naser Khader (R)

Folketingets Præsidium får fremlagt sagen i næste uge. Hvis de afviser Dansk Forfatterforenings juridiske responsum, vil foreningen støtte de enkelte forfattere i eventuelle sagsanlæg mod Kulturministeriet.

»Men vi vil nødig ud i et samlet sagsanlæg, fordi det kan trække ud i årevis. Lige nu gælder det om at sikre de næsten 13.000 forfattere, som mod forventning ikke får udbetalt deres penge i juni måned«, siger formanden Knud Vilby.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce