På Verdens Bogdag tirsdag 23. april vil den chilenske forfatter Ariel Dorfman selv være til stede i Helligåndshuset på Strøget i København kl. 14.30. På det tidspunkt får Dorfman overrakt den danske ALOA-pris, der har til formål at skabe opmærksomhed om litteratur fra oversete lande. Ariel Dorfman får prisen for sin selvbiografiske bog 'Kurs syd mod nord', som i Rigmor Kappel Schmidts danske oversættelse er udkommet på Tiderne Skifter. »Jeg skulle slet ikke være her, så jeg kunne fortælle denne historie. Så enkelt er det: Der er en dag i min fortid, en dag for mange år siden i Santiago de Chile, da jeg skulle være død og ikke døde«. Sådan indleder Ariel Dorfman sin beretning, fordi det var et mirakel, at han ikke var i præsidentpaladset 11. september 1973, da militæret gennemførte kuppet mod folkevalgte Salvador Allendes regering. Ariel Dorfman blev kulturmedarbejder i regeringen, da Allende vandt valget i 1970. Allerede inden da havde han levet et liv præget af politisk undertrykkelse og frygt. Da han blev født i 1942, boede hans jødiske forældre i Argentina, fordi de var flygtet fra det nuværende Moldavien og Ukraine. Peróns magtovertagelse i Argentina betød, at Dorfmans socialistiske far måtte flygte til USA i 1945. Ni år senere tvang den amerikanske McCarthyisme familien på flugt endnu en gang - denne gang til Chile. Efter militærkuppet i Chile i 1973 kom han først til Argentina og senere til USA, hvor han har boet det meste af tiden siden. I Danmark er Ariel Dorfman især kendt som dramatikeren bag 'Døden og pigen' (Det Danske Teater 1993/94), som Roman Polanski i 1994 filmatiserede med Sigourney Weaver i hovedrollen. Af den venstreorienterede Dorfmans bøger er bl.a. også 'How to Read Donald Duck' oversat til dansk - under titlen 'Anders And i den tredje verden'. Vagn Plenge fra komiteen bag ALOA-prisen karakteriserer selvbiografien 'Kurs syd mod nord' som »en dramatisk, gribende og reflekterende beretning om identitet« og »en stærk og personlig beretning, der tilfældigvis starter 11. september for mange år siden«. I forbindelse med prisoverrækkelsen i Helligåndshuset på tirsdag vil skuespillerne Kirsten Olesen og Lars Bom læse op af 'Kurs syd mod nord' og den nominerede jordanske forfatter Fadia Faqirs roman 'Saltstøtter'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.






