Overfladisk set går det godt for bogen i Danmark. Sidste år kom omkring 7.500 nye bøger ud til de danske læsere via et udbygget system af boghandlere, og ikke færre end 18.000 danskere modtog bibliotekspenge fra staten. Men bag disse tal skjuler sig den kendsgerning, at det bliver stadig vanskeligere at sælge 'smal' litteratur, og flere forlagsfolk ser med frygt på udsigten til, at de i højere grad skal se på regnskabernes bundtal end kvaliteten af de bøger, de udgiver. Derfor var rådvildheden det dominerende træk på et møde torsdag aften under overskriften 'Bøger og business', som Foreningen af Forlagsfolk havde taget initiativ til. På mødet appellerede flere af dem om statslig støtte til den smalle litteratur, som det er tilfældet i Norge, og andre ser gerne afskaffelse af momsen eller en lavere moms på bøger, som det for eksempel er tilfældet i Sverige. »Tiden kalder på øget støtte til den litteratur, der umiddelbart har svært ved at sælge«, lød det fra forlæggeren Claus Clausen fra forlaget Tiderne Skifter, og han pegede blandt andet på, at støtten til udgivelse af oversatte bøger er faldet. Nej til støtte Men tankerne om statsstøtte blev omgående skudt ned af kulturminister Brian Mikkelsen (K). »Der ville udbryde revolution, hvis vi fjernede momsen på bøger og fastholdt den på fødevarer«, sagde han, og han erklærede sig som en overbevist modstander af direkte støtte til bøgerne. I stedet fortsætter støtten til forfatterne i form af bibliotekspengene og direkte hjælp til for eksempel unge forfattere. Tidligere på dagen havde han under en debat i Folketinget om regeringens kulturpolitik og biblioteksafgiften bebudet en ændring af principperne for uddeling af bibliotekspenge allerede fra næste år, hvilket skaber usikkerhed blandt forfatterne. Men den råder også hos deres forlæggere, og enkelte advarede deres kolleger om, at intet bliver som før. Den tid er ved at være forbi, hvor en forfatter med bragende salgstal kan og vil finansiere udgivelser på samme forlag, som giver underskud eller lige løber rundt, mente den litterære agent Lars Ringhof. Succesforfatterne vil stille nye krav, som forlæggerne kommer til at forholde sig til, sagde han. Lars Ringhof nævnte ligesom andre også tendensen til fusioner inden for boghandlerbranchen, senest med fusionen mellem kæderne Gad og B.O.Bøger. Erfaringer fra udlandet viser, at sådanne kæder stiller meget skrappe krav til forlagene om rabatter, placering af bøgerne og i visse tilfælde udgivelsespolitik. Bibliotekerne køber færre bøger Et af problemerne er, at bibliotekerne køber færre bøger, men flere cd-rommer og videofilm. Det beklagede kulturministeren, men han lovede at minde kommunerne om, at de i forbindelse med bloktilskuddene fra staten til kommunerne også har forpligtet sig til at fastholde kvaliteten på bibliotekerne - hvilket også indebærer et fortsat stort køb af bøger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen






