Hos Platon hedder det om Eros og dens guddommelige magt, at den bringer gudernes budskaber til menneskene og menneskenes bønner og ønsker til guderne. For det, Eros gør, havde Platon et verbum, hermeneuein . Det betyder at udlægge, at oversætte og formidle. Den handling, hvorved 'noget' bliver begribeligt for 'nogen'. Hvordan forstår vi? Hvad foregår der, når vi tilegner os, gør et frermmed budskab til vores eget? Den slags kredsede den tyske filosof, hermeneutikkens store tænker Hans- Georg Gadamer om lige til sin sene død. For få dage siden sagde den 102-årige vismand omsider farvel til livet, der havde været ham nådigt, især på hans gamle dage. Med sit hovedværk 'Wahrheit und Methode', der udkom så sent som i 1960, blev han med ét slag verdensberømt. Når fortolkning er en hoveddisciplin i nyere litteraturpædagogik, har Gadamer en finger med i spillet. Når den studerende, til tider med svimmelhed til følge, grunder over det forhold, at en tekst kun kan forstås ud fra sine enkelte bestanddele, og at bestanddelene samtidig kun kan forstås ud fra helheden, så er han fanget i det, som Gadamer døbte 'den hermeneutiske cirkel', og som er i familie med det evige filosofiske problem: Ægget eller hønen, hvad kom først? Og hvis man så yderligere begynder at spekulere over, hvilken rolle man selv og ens personlige horisont spiller i fortolkningsprocessen - så er man allerede langt inde i de spørgsmål, Gadamer brugte det meste af sit liv på at stille og besvare.